Danskerne skal i 2016 stemme om, hvorvidt Danmark skal med i Europol-samarbejdet. Aftale præsenteres tirsdag.
Efter flere ugers forhandlinger er regeringspartierne, Venstre, SF og De Konservative nu klar til at præsentere en aftale om retsforbeholdet.
Statsministeriet har indkaldt til pressemøde klokken ca. 9.00 i Spejlsalen i Statsministeriet. Her vil statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) præsentere aftalen sammen med partilederne fra de øvrige såkaldte ja-partier.
Parterne mødtes tirsdag morgen klokken 8.00 i Statsministeriet, og allerede på vej ind til mødet fastslog Venstres formand, Lars Løkke Rasmussen, at han forventede en politisk aftale om at erstatte det nuværende retsforbehold med en såkaldt tilvalgsordning.
Det vil betyde, at danskerne får lov til at stemme om retsforholdets fremtid ved en folkeafstemning i første kvartal 2016. Og det gælder uanset, hvem der vinder det kommende folketingsvalg, lyder det fra Løkke.
- I Venstre står vi ved vores ord, og når vi indgår politiske aftaler, så respekterer vi selvfølgelig dem. Der kommer forhåbentlig i dag en meget bred politiske aftale, og hvis partierne bag aftalen har flertal efter et valg, så får vi en folkeafstemning, sagde han på vej ind til mødet.
Han tror på, at danskerne ved folkeafstemningen vil være enige med det politiske flertal på Christiansborg i, at Danmark skal være med i Europol-samarbejdet.
Muligheden for at deltage i det fælleseuropæiske politisamarbejde er en af de væsentligste årsager til, at politikerne ønsker retsforbeholdet erstattet af en tilvalgsordning.
Samtidig er partierne hurtigt nået til enighed om, at man vil holde Danmark ude af EU's fælles asyl- og indvandringspolitik.
FAKTA: Bliv klogere på det danske retsforbehold
Danskerne skal til afstemning om det danske retsforbehold senest til marts 2016. Det ligger fast, efter at SR-regeringen tirsdag har indgået en aftale med SF, Venstre og De Konservative.
* Retsforbeholdet var ét af de fire forbehold, som blev forhandlet på plads med EU på et EU-topmøde i den skotske by Edinburgh i december 1992, efter at danskerne havde stemt nej til den såkaldte Maastricht-traktat ved folkeafstemningen 2. juni 1992.
* Maastricht-traktaten samt de fire forbehold blev efterfølgende godkendt af danskerne ved folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen 18. maj 1993.
* De tre andre forbehold er unionsborgerskab, euroen samt afgørelser og aktioner på forsvarsområdet.
* Retsforbeholdet, der nu kan stå for fald, omhandler opgaver, der i EU's medlemslande ofte varetages af politiet og de retslige myndigheder.
* Det handler blandt andet om samarbejdet på udlændingeområdet, samarbejdet vedrørende grænsekontrollen, det politi- og strafferetslige samarbejde og det civilretslige samarbejde.
* Nye regler betyder, at Danmark risikerer at skulle forlade det europæiske politisamarbejde i Europol på grund af retsforbeholdet.
* Europol-samarbejdet omhandler blandt andet en tværnational indsats over for narkotikahandel, menneskehandel, illegal indvandring, hvidvaskning af penge samt terrorbekæmpelse.
* Tirsdagens aftale betyder, at ja-partierne lægger op til, at Danmark tiltræde 22 såkaldte retsakter. Det giver blandt andet mulighed for at deltage i Europol-samarbejdet.
* Partierne er til gengæld enige om samtidig at vælge en stribe andre dele af EU-samarbejde på retsområdet far.
* Det betyder først og fremmest, at Danmark ikke skal være med i EU's fælles asyl- og indvandringspolitik, selvom danskerne ved folkeafstemningen siger ja til at erstatte retsforholdet med en tilvalgsordning.
Kilder: EU-Oplysningen og "Aftale om tilvalg af retsakter på området for retslige og indre anliggender".
-
Foto: Yves Logghe, AP, Polfoto.
