De mange Rejsende, der havde overnattet paa Byens Hoteller, og som om Morgenen skulde forlade Byen i Tog eller Auto, fik fra Banegaarden Underretning om, at ingen Tog afsendtes, og at man ikke kunde vente Befordring med Statsbanen Gedser-København i de første 24 Timer.
Automobilrejsende, der søgte over Storstrømsbroen, vendte tilbage til Byen. De var ved Broen bleven standset af tyske Vagtposter, der høfligt men bestemt havde udtalt beklagelse over at maatte afvise al Trafik over Storstrømsbroen, indtil nærmere tilladelse forelaa fra den tyske Hærledelse.
De Rejsende, der havde deres Aftaler i København eller andre Steder i Landet, forsøgte at faa Forbindelse med København pr. Telefon. I Morgentimerne var det ganske ugørligt. Statstelefonen var afbrudt. Forbindelse med København kunde ikke skaffes. Senere paa dagen kunde nødvendige Samtaler med det øvrige Land tillades. Nødvendigheden takseredes af Statstelefonen til 5-dobbelt Takst. En Samtale til Aarhus til normal Takst 1 Kr. 65 Øre kostede eksempelvis 8 Kr. 25 Øre for 3 Minutter.
Toggangen kom ikke i Gang i Dagens Løb. Derimod kom en Del lolland-falsterske Bilister, der var paa Vej hjem fra Sjælland i eftermiddagens Løb over Storstrømsbroen. De blev ledsaget af Eskorte og kunde berette, at Storstrømsbroen, hvor hidtil Miner har kunnet drive igennem fra Øst til Vest uden at blive observeret, før de var Vest for Broen, nu er under Bevogtning.
Derimod var Toggangen paa Lollands-Banen og Stubbekøbing-Nykøbing-Nysted-Banen ikke standset.
Livet i Byen var totalt præget af Militærets Gennemmarch. I Butikerne stod Handelen saa godt som stille, og paa Gaderne stod folk dels paa Geled, for at iagttage Troppernes Forbidefilering, dels i Klynger for at samtale om Dagen og Fremtiden.
Der var ingen egentlig Panikstemning af spore. De mange Mennesker i Gaderne var for Størstepartens Vedkommende Tilskuere til den aldeles overraskende militære Invasion. Man stirrede, som om man knap kunde tro sine egne Øjne. Og da man havde sundet sig, sukkede man i stilfærdig Resignation: Ja, saa er det altsaa sket.
Mange gik hjem, sjæleligt bedøvede for gennem en Søvn at sunde sig ovenpaa det første Indtryk. Mange andre, navnlig ældre Folk, der lever af deres Rentepenge, gik som i Gaar meddelt til Banker og Sparekasser for at konsolidere sig med Kontanter. Saavel i Banker som Sparekasser tog man situationen med Alvor, men med Ro - ud fra det rigtige Ræsonnement, at Ro er den første Betingelse for at komme gennem den ny alvorlige Situation.
Borgmester A.V. Jensen traf vi i Borgmesterkontoret i dybe Tanker. Kun faa Maaneder efter sin Tiltræden stod han nu over for en Situation, Byen ikke har set siden i Februar 1659, da Svenskekongen Karl Gustaf med sin Hær vandrede over Isen og lejrede sig med sin Hær i Nykøbing F. og Omegn. Intet Under, om hans Tanker gik fra Borgmesterkontoret til Byens Redningsmand fra dengang, Præsten Jesse Jessens Maleri i Byraadssalen. Og dog maatte en Sammenligning mellem dengang og nu falde ud til de tysk Troppers Favør. Deres Gennemmarch var foregaaet ved Disciplin og med høflig Korrekthed, uden at der var sket Byen nogen overlast. Borgmesteren var derfor rolig og fattet - han overvejede den Tale, han vilde holde til Borgerne i Aftenens ordinære Byraadsmøde. Den kan læses andet Sted i Bladet.
Paa Politistationen havde der fra de tidligste Morgentimer været stort Opbud. Baade Ordenspolitiet og Kriminalpolitiet var kaldt sammen, da Landgangen fandt Sted i Gedser, og hele Styrken var klar paa Gaderne, da Gennemmarchen begyndte. Der var klar Passage, hvor Tropperne rykkede frem.
Læs mere fra reportagen 10. april 1940 - KLIK HER