Annonce
Politik

Alle partier indgår forlig fødevarekontrol

Hele Folketinget står bag forlig om fødevaresikkerhed. Aftalen medfører færre rutinebesøg, men til gengæld flere målrettede kontroller hos problemvirksomheder.

Samtlige partier i Folketinget har indgået et forlig om kontrollen med vore fødevarer.

Med aftalen er de planlagte besparelser på fødevarekontrollen taget af bordet. Der skrues ned for de 9000-10.000 årlige rutinekontroller, mens der til gengæld skal gennemføres flere målrettede kampagnekontroller hos virksomheder, hvor der er problemer.

Det oplyser fødevareminister Henrik Høegh (V) mandag aften efter den tredje forhandlingsrunde.

- Jeg synes, det er et godt forlig, hvor der bliver plads til en solid indsats mod salmonella og campylobacter, hvor vi ved, der er nogle udfordringer. Det er alt i alt et forlig, forbrugerne virkelig kan være tilfredse med, siger Henrik Høegh.

Socialdemokraternes Bjarne Laustsen er også tilfreds.

- Vi har undgået at få kontrollen bombet tilbage til Lars Barfoeds tid, hvor der var mange skandaler. Vi har sikret et uændret niveau, godt og vel, og undgået nedskæringen på de 30 mand, der var lagt op til. Egenkontrollen og smiley-ordningen skal ikke miskrediteres, siger Bjarne Laustsen.

Pengene til en del af de fremtidige kontrolbesøg hentes via et nyt gebyr til detailhandlen, som hidtil har været fritaget for gebyrer - i modsætning til grossistvirksomheder.

Gebyrordningen skal indbringe 19 millioner kroner årligt, og indsatsen mod de sundhedsfarlige salmonella- og campylobacter-bakterier får fem millioner ekstra, siger Henrik Høegh.

- Vi forventer mellem en fordobling og en tredobling i antallet af kampagnekontroller, så der bliver 1500-2000 kontroller årligt, siger han.

SF's fødevareordfører, Kristen Touborg, kritiserede regeringens oprindelige udspil hårdt. Han ville stadig gerne have bevaret de mange rutinekontroller.

- Det har jeg kæmpet for med næb og kløer, men jeg måtte erkende, at vi ikke kunne komme længere. Vi er gået fra, at halvdelen af fødevarekontrollen skulle skæres væk til et uændret budget, siger Touborg.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for