Annonce
Politik

Alternativets eneste byrådsmedlem i Aarhus skifter til SF

Alternativet mister sit eneste byrådsmedlem i Aarhus Kommune, da Liv Gro Jensen skifter til SF. Billedet her er i øvrigt ikke fra Aarhus, men København. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Liv Gro Jensen skifter fra Alternativet til SF. Førstesuppleanten følger med og afløser hende senere i år.

Alternativet er ikke længere repræsenteret i Aarhus Byråd.

Partiets eneste medlem af byrådet, Liv Gro Jensen, forlader partiet og skifter til SF.

Det skriver SF Aarhus i en pressemeddelelse.

- Det gør ondt på mig at sige farvel, siger Liv Gro Jensen i pressemeddelelsen.

- Jeg har igen og igen prøvet at rejse mig oven på de velkendte udfordringer i partiet, men særligt de seneste konflikter har gjort, at jeg ikke kan rejse mig igen.

- Derfor har jeg taget denne meget svære beslutning at melde mig ud, siger hun.

Alternativet har de seneste måneder været igennem en ordentlig rystetur, som har reduceret gruppens repræsentation i Folketinget til én person, Torsten Gejl.

Siden Josephine Fock i februar blev valgt som partiets politiske leder, da Uffe Elbæk valgte at stoppe på den post, har fire folketingsmedlemmer sagt farvel til partiet.

Rasmus Nordqvist skiftede til SF, mens Uffe Elbæk, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer er blevet løsgængere.

Liv Gro Jensen fortæller, at hun efter at have arbejdet sammen med SF gennem flere år er kommet frem til, at hun passer godt ind i lige netop det parti.

- Jeg er fortsat den samme person og kan arbejde for det samme som før - nemlig klima, natur, balance, styrkelse af demokratiet og bekæmpelse af ulighed, siger hun.

Også hendes førstesuppleant, Sander Jensen, forlader Alternativet til fordel for SF.

Det kommer til at få betydning, fortæller Liv Gro Jensen til Århus Stiftstidende.

- Ham vil vi snart få at se i byrådet. Han overtager min plads, når jeg går på barsel midt august eller i starten af september, siger hun til stiften.dk.

Liv Gro Jensens kæreste er gravid.

Sander Jensen angiver i pressemeddelelsen ligeledes de interne problemer i Alternativet som hovedårsagen til sit farvel.

- Jeg melder mig ud nu, fordi jeg gennem lang tid langsomt har mistet troen på projektet.

- Særligt efter konflikterne om valget af politisk leder har jeg mistet modet. Jeg har virkelig prøvet at finde tilbage til gnisten, men jeg kan desværre ikke længere se mig selv i partiet, siger han.

Politisk kommer partiskiftet til at få den betydning, at Socialdemokratiet og SF tilsammen vil kunne mønstre et flertal i byrådet i Aarhus, der har 31 medlemmer.

Socialdemokratiet har 12 pladser, mens SF kommer op på at have fire pladser i byrådet.

Link til artikel fra stiften.dk
  • Uffe Elbæk holder pressemøde
    Alternativet mister sit eneste byrådsmedlem i Aarhus Kommune, da Liv Gro Jensen skifter til SF. Billedet her er i øvrigt ikke fra Aarhus, men København. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Refa-formand forarget: - Hvordan pokker kan de drive en virksomhed på den måde?

Lolland

Vil afværge lokal katastrofe: - Der er et kæmpe arbejde foran os

Guldborgsund

René fordobler overskuddet

Indland

86.000 danskere er afhængige

Politik

Lollik bliver spidskandidat

Lolland

50.000 træer og buske plantes: Ny skov indvies

Dølle

Politiet opfordrer før Dølle: - Lad være med det

Guldborgsund

Helt vildt: Lokal forestilling nomineret til landets største teaterpris

112

Snuppet med stor mængde narko: Skjult i hemmelige rum i bilen

Sport

NFH-semifinalemodstander fundet

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Dølle

Claus gjaldede: Er I liderlige? Og endte på landsdækkende tv

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Indland

Ung kvinde løsladt i mørklagt terrorsag

Annonce
Annonce
Lolland

Ingen parterapeut: Minister afviser at løse byrådskrise

Guldborgsund

Fagforeninger på 1. maj: Vi drukner i vores egen succes

Lolland

Utæt pakning stopper færge

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads: NFH skal have ny træner i 2025

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt