Regeringens sundhedsreform løser ikke problemet med et stigende antal patienter, siger eksperter.
En ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at regeringens sundhedsreform ikke tilfører nye penge til sundhedsvæsnet.
Og med den demografiske udvikling i Danmark taget i betragtning, betyder det i realiteten, at sundhedsvæsnet vil blive forringet, skulle reformen blive vedtaget.
Det siger en række sundhedsøkonomer til Information.
Ifølge et svar fra Finansministeriet vil den demografiske udvikling kræve 12,5 milliarder kroner mere alene til flere ansatte, mere medicin og flere ydelser i sundhedsvæsenet i 2025.
Regeringen lægger op til at tilføre seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet i reformen. Men det er altså ikke nok, siger professor i sundhedsøkonomi og -politik på Syddansk Universitet Kjeld Møller Pedersen.
- Regeringen har troet, at slagnummeret med de seks milliarder kroner til sundhed ville lukke munden på folk i sundhedsdebatten, men reelt set er der ikke tale om særligt mange ekstra penge. Så i forhold til den demografiske udvikling forslår det som en skrædder i helvede, siger han til Information.
Størstedelen af pengene til styrkelse af det nære sundhedsvæsen kommer fra besparelser ved at nedlægge regionsrådene og flytte opgaver.
Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet, mener dog ikke, at man kan spare så mange penge på regionsråd og opgaveflytning.
Han tilføjer, at sundhedsvæsenet vil blive forringet, hvis ikke der tilføres langt flere penge:
- Hvis sundhedsvæsenet ikke skal spise endnu mere af de andre velfærdsområder, så bliver politikerne nødt til enten at lade skatterne stige, indføre mere brugerbetaling eller prioritere skarpere, siger han til Information.
Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) mener, at det er en misforståelse at tro, at de seks milliarder kroner i sundhedsreformen er det eneste, der vil blive afsat til sundhedsvæsenet.
- De seks milliarder, vi har afsat med reformen, er et ekstraordinært løft og har altså ikke noget at gøre med, hvad der skal bruges til at drifte sundhedsvæsenet de kommende år, hvor man samtidig tager hånd om den demografiske udvikling, skriver hun i et mailsvar til Information.
Regeringen forhandler i øjeblikket om reformen med Dansk Folkeparti alene.