Annonce
Politik

Arbejdsgivere får større ansvar i sager om seksuel chikane

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fredag præsenteret en aftale, der skal sætte en stoppe for seksuel chikane på arbejdspladsen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix

Tv-vært Sofie Linde satte gang i MeToo-debat i 2020. Ny aftale skal forhindre chikane på arbejdspladsen.

Det skal være slut med lumre kommentarer. Og det skal være slut med uønskede berøringer, overgreb og i det hele taget grænseoverskridende og krænkende adfærd på arbejdspladsen.

Det er essensen af den trepartsaftale om seksuel chikane, der er kommet på plads fredag i Beskæftigelsesministeriet.

Aftalen skal i sidste ende føre til en sund kultur på arbejdspladserne, så krænkende adfærd ikke finder sted.

Blandt andet er regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere blevet enige om, at reglerne på området skal være mere klare.

Det betyder, at arbejdsgiveren ikke er i tvivl om sit ansvar og sin pligt, hvis der dukker sager om seksuel chikane op på arbejdspladsen. Og arbejdsgiverne kan imødese højere bøder.

Håndteringen skal altså være mere konsekvent end hidtil. Arbejdspladserne skal også blive bedre til at forebygge seksuel chikane.

- Seksuel chikane er helt uacceptabelt og kan desværre foregå alle steder på arbejdsmarkedet, siger beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

- Mange modige kvinder og mænd har i den seneste tid stået frem og fortalt nogle chokerende historier, der har været en stor øjenåbner for os alle.

- Nu er regeringen og arbejdsmarkedets parter nået frem til aftale, der er nøje overvejet og kan være med til at gøre en forskel for den almindelige dansker.

- Jeg tror, at det for alvor kommer til at rykke noget i forhold til at skabe chikanefrie miljøer og forebygge seksuelle krænkelser på arbejdsmarkedet, siger han.

Aftalen om seksuel chikane har været længe undervejs. Der kom for alvor gang i MeToo-debatten igen, da tv-værten Sofie Linde ved Zulu Comedy Galla i august 2020 bragte emnet op. Det skete med eksempler fra sin egen karriere.

I november 2020 - altså få måneder efter at Linde genoplivede debatten - indkaldte Hummelgaard til trepartsforhandlinger.

Aftalen betyder også, at godtgørelsen i særligt grove sager om seksuel chikane hæves med 33 procent. Desuden skal der være bedre retsstilling for elever og lærlinge, som får uønsket opmærksomhed.

- Lovgivningen vil skærpe forpligtelsen for arbejdsgiver til at sige, at man også har et ansvar, selv om arbejdsgiveren som sådan ikke har haft noget med en konkret sag at gøre.

- Men hvis man ikke har haft en klar politik og tydelige foranstaltninger, eller har vidst noget uden at gribe ind, ja, så kan man også ifalde et ansvar, siger Hummelgaard.

Viceadministrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA) Pernille Knudsen siger, at løsningen på problemet er en kulturændring, som man nu tager hul på.

- Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi fra arbejdsgiverside ønsker trygge arbejdspladser. Med denne aftale kommer vi 360 grader rundt om problemet og sætter streg under, at en del af løsningen er kulturændring.

- Vi er glade for, at vi med denne aftale får sat fokus på, at alle har et ansvar for at sikre en chikanefri arbejdspladskultur og for at bekæmpe chikane. Det gælder både arbejdsgivere og medarbejdere, siger hun i en pressemeddelelse.

Se pressemeddelelse
  • ... Bent samråd om Nemlig. coms overvågning
    Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har fredag præsenteret en aftale, der skal sætte en stoppe for seksuel chikane på arbejdspladsen. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde