Annonce
Politik

Beskæftigelsesminister forventer hurtig aftale om børnetilskud

Forhandlingerne skrider godt frem, men der er stadig visse uenigheder om et midlertidigt børnetilskud.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) regner med, at regeringen hurtigt kan lande en aftale med støttepartierne om et midlertidigt børnetilskud.

Det siger han efter onsdagens første reelle forhandlingsmøde med De Radikale, SF og Enhedslisten om tilskuddet, der kommer til at udgøre 250-300 millioner kroner årligt.

Det skal komme familier, der er berørt af kontanthjælpsloftet eller integrationsydelsen, til gode. Støttepartierne ønsker alle, at både kontanthjælpsloftet og integrationsydelsen bliver fjernet.

- Når vi nu er enige om, at vi skal bruge de her penge på at hjælpe familierne, så skal vi bare finde den bedste måde at bruge dem på.

- Og det tror jeg, at vi meget snart lander en aftale om, siger Peter Hummelgaard.

De fire partier blev i det såkaldte forståelsespapir efter regeringsforhandlingerne i juni enige om at sætte op mod 300 millioner kroner af årligt til at hjælpe familier i nød.

Tilskuddet skal være gældende, indtil S-regeringens ydelseskommission er kommet med sit bud på, hvordan ydelser som integrationsydelsen og kontanthjælpsloftet skal indrettes fremover.

Det skal ske senest næste sommer.

Socialdemokratiet og SF har ikke mindst haft kig på de enlige forsørgere som dem, det midlertidige børnetilskud skal rettes mod.

- Vi ser gerne, at det er de enlige forsørgere, der får det største løft, fordi vi kan se, at det er dem, der er hårdest ramt af de nuværende lofter og ydelser, siger SF-formand Pia Olsen Dyhr.

Hun er også sikker på, at partierne snart lander en aftale.

Hos De Radikale mener man, at det først og fremmest er familier, der er på integrationsydelse, der skal have gavn af det midlertidige børnetilskud.

Partiet havde lige som de øvrige støttepartier gerne set, at der kunne blive sat flere penge af til tilskuddet, men det lod sig ikke gøre i regeringsforhandlingerne.

- Derfor siger vi, at når tilskuddet er af den størrelsesorden, som det er, så må vi hjælpe, hvor der er allermest behov, siger beskæftigelsesordfører Samira Nawa (R).

Enhedslistens politiske ordfører, Pernille Skipper, mener ligeledes, at man ikke kun skal fokusere på enlige forsørgere, fordi også mange børn af ægtepar er ramt af fattigdom.

Hun mener, at det haster med at få landet en aftale.

- Nu taler vi om noget, der er et sted mellem 1000-1200 kroner om måneden, afhængig af hvordan vi stykker det sammen.

- Det betyder helt ekstremt meget for de familier, der sidder derude og venter, og hvis vi bruger for lang tid herinde, så rammer det rigtig hårdt.

- I mine øjne taler vi dage, før det her skal være overstået, så vi kan komme i gang med at implementere det. Så de mennesker, der lever i fattigdom, kan få en lille smule hjælp til at gøre hverdagen lidt bedre for deres børn, siger hun.

64.500 børn lever i dag under Danmarks Statistiks fattigdomsgrænse. Den liberale tænketank Cepos har beregnet, at 6000-7000 børn vil blive løftet op over grænsen med de 250-300 millioner kroner, som er sat af til tilskuddet.

Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser