Annonce
Politik

Blå partier angriber V for skred i udlændingepolitikken

Borgerlige partier mener, at Venstre svigter i udlændingepolitikken. Men V diskuterer "gerne stramninger".

Flere partier i blå blok mener, at Venstre svigter i forhold til at føre an i udlændingepolitikken. Og således svigter partiet på det område, der binder det borgerlige samarbejde sammen.

Det skriver Jyllands-Posten.

Kritikken kommer fra blandt andre De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen. Han mener nemlig at kunne se en ny retning i den tidligere regeringspartners politik på området.

- Det giver selvfølgelig en stor bekymring for, at nu, hvor vi ikke er i regeringen længere, så slår Venstre ind på en mere liberal kurs i udlændingepolitikken, siger Søren Pape Poulsen til avisen.

Søren Pape Poulsens bekymring bunder ifølge Jyllands-Posten i, at Venstres indfødsretsordfører, Morten Dahlin, for nylig gav et klart og prompte "nej" til et nyt forslag fra De Konservative om statsborgerskab.

Med forslaget ville De Konservative udelukke personer, der har fået en fængselsstraf - betinget eller ubetinget - fra at kunne få dansk statsborgerskab.

I dag kan man have siddet i fængsel i næsten et år og stadig blive dansk statsborger.

- Jeg kan ikke lade være med at tænke på, om det her er et tegn på, at Venstre er på vej i en mere liberal retning, siger Søren Pape Poulsen til Jyllands-Posten.

I Venstre har der længe ulmet en diskussion om partiets linje i udlændingespørgsmålet.

Senest skiftede partiets tidligere udlændingeordfører Marcus Knuth til De Konservative, da han oplevede, at han tilhørte "et forfulgt mindretal" i Venstre på netop udlændingepolitikken.

Ny Borgerliges partiformand, Pernille Vermund, mener, at Venstres liberale del har fået overtaget i partiet under Jakob Ellemann-Jensens (V) formandskab.

Hun siger til Jyllands-Posten, at et nej til forslaget fra De Konservative "vidner om, at partiet åbenbart ligger tættere på De Radikale end på De Konservative".

I Dansk Folkeparti siger gruppeformand Peter Skaarup, at man "deler Papes bekymring".

Og i Liberal Alliance siger udlændingeordfører Henrik Dahl, at situationen ikke nødvendigvis betyder, at partierne ikke kan finde hinanden på udlændingepolitikken. Det skriver Jyllands-Posten.

Imens bløder Venstre op i selve afvisningen af forslaget.

Partiet understreger over for avisen, at der ingen slinger i valsen er i partiets linje:

- Vores ordfører var nok for kategorisk. Vi diskuterer altid gerne stramninger, siger Jakob Ellemann-Jensen til Jyllands-Posten.

Link til Jyllands-Postens artikel
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde