Børns Vilkår: Regeringens børneudspil er flot og ambitiøst

Onsdag klokken 12 præsenterer tre ministre regeringens længe ventede udspil "Børnene Først", et udspil som er blevet udsat på grund af coronapandemien.

Social- og ældreminister Astrid Krag (S), børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) præsenterer udspillet.

Det sætter blandt andet fokus på flere rettigheder til børn. Interesseorganisationen Børns Vilkår kalder udspillet "flot og ambitiøst".

- Det gennemgående er, at man putter barnets rettigheder meget i centrum, siger Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, der har læst udspillet fra regeringen.

- Man flytter vægten fra de voksnes behov, og det kan også være fra mors behov, og lægger meget større vægt på at få barnets behov afdækket og få barnet inddraget i de sociale sager, der er, siger han.

Mette Frederiksen (S) lagde i sin første nytårstale som statsminister 1. januar 2020 stor vægt på, at flere børn skulle anbringes uden for hjemmet for at få en bedre barndom.

I udspillet foreslår regeringen at udvide nogle af barnets rettigheder. Barnets ønsker skal have tungere vægt, når de enkelte sager behandles i kommunerne.

Et af forslagene fra regeringen er, at barnet fra 10-årsalderen skal have ret til at blive hørt som en part.

I dag skal børn normalt være enten 12 eller 15 år, alt efter hvor voldsomt et tiltag, der er tale om, før barnet har ret til at blive hørt som part i sagen.

I udspillet vil regeringen give børn ned til 10 år mulighed for at anmode om at gøre en anbringelse gældende for resten af deres ungdom, hvis de er tilfredse med den, og de allerede har været anbragt i tre år.

Rasmus Kjeldahl er også tilfreds med, at regeringen vil sætte ind over for børn med minoritetsbaggrund.

Tal fra Udlændinge- og Integrationsministeriet viser ifølge Berlingske, at det i 2018 krævede i gennemsnit 34 underretninger, før et barn under seks år med oprindelse i Mellemøsten blev anbragt.

For børn af dansk herkomst var antallet otte underretninger i gennemsnit.

- Dér lægger man jo op til at sige, at i dag er der nogle børn i ikkevestlige familier, som når vi ser på tallene og de målinger, der er, ikke bliver beskyttet efter de samme standarder som børn med dansk etnisk baggrund, siger Rasmus Kjeldahl.

- Det vil vi også til nu. Det gør, at man går mere til biddet i forhold til, at det er lige så uacceptabelt at blive slået, hvis man er et barn med en anden etnisk baggrund, som hvis man er et dansk etnisk barn.

- At alle børn har krav på den samme beskyttelse, at der ikke er forskel på rettigheder, siger Rasmus Kjeldahl.