Boligaftale efterlader 37 milliarder kroner i fælleskassen

Aftalen om danskernes boligskat vil koste 20 milliarder kroner. Det skal sikre, at boligejerne har ro og vished for, hvad de skal betale i skat.

Sådan lød det, da politikerne tirsdag aften præsenterede en ny boligskatteaftale.

Det store beløb ændrer dog ikke for alvor på, at der fortsat er mange penge tilbage i fælleskassen i 2025. Penge, som politikerne kan bruge til eksempelvis at sænke skatten eller bruge på velfærd.

Det fastslår cheføkonom i den liberale tænketank Cepos, Mads Lundby Hansen.

Han peger på, at råderummet er knap 40 milliarder kroner i 2025. Men boligskatteaftalen lægger ikke beslag på halvdelen af det beløb.

De 20 milliarder kroner, som politikerne taler om, fremkommer nemlig ved at lægge de enkelte år i aftaleperioden sammen. Det afgørende tal er at se på det enkelte år.

I 2025 vil aftalen det år koste 2,8 milliarder kroner. Men det årlige råderum er som nævnt på knap 40 milliarder kroner.

- Det indebærer, at "råderummet" reduceres fra 40 til 37 milliarder kroner i 2025. Det er fortsat et stort råderum, siger Mads Lundby Hansen.

- Der er eksempelvis råderum til en vækst i det offentlige forbrug på 0,9 procent om året i alle år frem til 2025, hvis man ønsker det. Det er mere, end det Thorning gik til valg på i 2015.

- Dengang var målet en vækst på 0,6 procent om året. Alternativt er der råderum til en skattelettelse på 37 milliarder kroner, siger Mads Lundby Hansen med henvisning til daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt (S).

Han mener ikke overraskende, at pengene skal gå til at lette skatten. Og det kan få en mærkbar effekt, mener Mads Lundby Hansen.

- VLAK-regeringen opererer med en planlagt vækst i det offentlige forbrug på 0,3 procent om året til 2025. Det vil koste 12 milliarder kroner.

- Tilbage er der 25 milliarder kroner, der kan anvendes på lavere skat. For 25 milliarder kroner kan man få Danmarkshistoriens største skattereform.

- Eksempelvis koster en flad skat på 40 procent ifølge finansministeriet blot 12 milliarder kroner. Det vil blot tage halvdelen af de 25 milliarder kroner, siger Mads Lundby Hansen.

Finansministeriet skønner, at boligskatteaftalen på sigt vil blive væsentligt billigere end 2,8 milliarder kroner om året. På lang sigt vil aftalen blot koste 300 millioner kroner om året.

Det kan eksempelvis skyldes, at den såkaldte skatterabat til de nuværende boligejere falder bort, hvis de sælger huset.