Annonce
Politik

Bonnes død et stort tab for Lolland

Foto: Lollands borgmester Stig Vestergaard.

Lollands borgmester husker blandt andet Flemming Bonne for hans arbejde i Folketinget, hvor han var god til at sætte fokus på problemerne i landets udkanstområder.

Nyheden om SF-fyrtårnet Flemming Bonne Hansens død vækker sorg på borgmesterkontoret i Lolland Kommune.

Borgmester Stig Vestergaard har kendt Flemming Bonne i omkring et kvart århundrede og har mange minder om Nakskovs tidligere borgmester.
- Jeg vil ikke mindst huske ham for hans gode arbejde i Folketinget, hvor han altid forstod at gøre opmærksom på de problemer, der er i udkantsområderne, men specielt på Lolland. Det synes jeg, at han bragede godt igennem med, og der vil vi helt klart komme til at savne ham.
- Jeg vil også huske ham som en af foregangsmændene for udviklingen af alternativ energi og hele den grønne tanke på Vestlolland, som vi havde et godt samarbejde om gennem mange år, siger Stig Vestergaard.

Han erkender, at Lolland med Bonnes død mister et godt talerør i Folketinget.
- Jeg ved godt, at vi har flere udmærkede folketingspolitikere fra Lolland-Falster, som også taler vores sag. Men det var nu engang Flemmings hjertesag det her, siger Stig Vestergaard.

Se billeder fra Flemming Bonnes politiske liv - KLIK HER.

Han mindes også, at de begge i forbindelse med kommunalreformen var tilhængere af at skabe en vestlollandsk kommune. Sådan blev det som bekendt ikke, og siden blev de to modstandere i kampen om borgmesterposten i Lolland Kommune.

En kamp, som Flemming Bonne endte med at tabe, fordi Stig Vestergaard og Socialdemokraterne på valgnatten gik sammen med Venstre for at sikre et flertal i byrådet - hvorefter Stig Vestergaard blev borgmester til trods for, at Flemming Bonne med næsten 7.000 personlige stemmer fik flere stemmer end Stig Vestergaard og Venstres spidskandidat Jytte Frijs tilsammen.

Siden besluttede Flemming Bonne at stille op til Folketinget, hvor han blev valgt ind ved valget den 13. november 2007.
- Han kunne helt klart ikke lide rollen som ikke-borgmester, og det er der ikke noget at sige til, når man har været borgmester i kommunens største by i otte år. Så han valgte gudskelov at gå i Folketinget, hvor jeg synes, at han har gjort det rigtigt godt, siger Stig Vestergaard.

Flemming Bonnes død er dog ikke kun et tab for Lolland, men også for borgmesteren personligt.
- Jeg har jo haft mange kontakter til ham også efter, at han forlod byrådet. Vi mødtes jævnligt ved borgmestermøderne i Kommunernes Landsforening og andre steder, hvor vi drøftede de problemer, der var, og fik mailet lidt sammen, når der var nogle ting, som han skulle tage op i Folketingets kommunaludvalg.
- Men i sådan en situation her tænker jeg selvfølgelig først og fremmest på hans familie, som har mistet ham. Og det er dem, der har det sværest lige nu. Ingen tvivl om det, fastslår Stig Vestergaard.

Se billeder fra Flemming Bonnes politiske liv - KLIK HER.

  • Foto: Lollands borgmester Stig Vestergaard.
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser