Kommuneskatten er ikke ændret synderligt i de kommuner, der i 2013 gik fra en rød borgmester til en borgerlig.
I 22 af landets kommuner blev en rød borgmesterpost overdraget til en borgerlig politiker efter kommunalvalget i 2013.
Det har dog ikke betydet nogen særlig ændring i skatten i kommunerne, skriver Berlingske onsdag.
Faktisk er kommuneskatten steget i flere kommuner, end den er faldet, viser beregninger, som Berlingske har foretaget på baggrund af tal fra Økonomi- og Indenrigsministeriet.
Og det er altså til trods for de mange nye borgerlige borgmestre, der kommer fra partier, der traditionelt går ind for lavere trækprocenter.
I 14 ud af 22 kommuner, der skiftede fra rød til borgerlig borgmester, har man hverken ændret ved kommuneskatten eller grundskylden.
Heriblandt de tre kommuner, der efter kommunalvalget fik en konservativ borgmester i stedet for en socialdemokrat.
Men det er da også optimistisk at forvente lavere skat, blot fordi borgmesteren pludselig er borgerlig. Det siger kommunalforsker og forskningschef Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
- Vi har et kommunalt skattestop, som er lavet på den lidt finurlige måde, at hvis én kommune sætter skatten ned, må en anden kommune sætte den op, siger Roger Buch til Berlingske.
- Nu har der på grund af krisen ikke været ret mange kommuner, der har sat skatten ned, og derfor har der heller ikke været ret mange muligheder for de kommuner, der kunne have lyst til at sætte skatten op, lyder det.
Roger Buch understreger, at det heller ikke er ensbetydende med mere velfærd, hvis borgmesterposten pludselig er besat af en rød politiker.
En opgørelse fra Ritzau fredag viste da også, at syv ud af 34 S-borgmestre mindst én gang siden kommunalvalget i 2013 har lettet skatten.
Der afholdes kommunalvalg i år 21. november.
-
Mads Jakobsen er borgmester i Struer Kommune. Her er kommuneskatten i dag 0,4 procentpoint højere end i 2014. Foto: /ritzau/Astrid Dalum
