Kun få kommuner vil søge om lov til at blive frikommune i et nyt forsøg, viser en rundspørge.
Selv om landets 98 kommuner i årevis har protesteret over, at de læsses til med bureaukratiske regler og statslig kontrol, er interessen for at deltage i et nyt og storstilet frikommuneforsøg begrænset.
Det viser en rundspørge, som Berlingske Research har foretaget kort før ansøgningsfristen udløber, og som 67 borgmestre har svaret på.
Kun 12 kommuner vil søge om at komme i betragtning som én af de fem frikommuner,
Kommunerne skal efter planen fra 2012 og fire år frem sættes fri for at finde nye måder at gøre tingene på, så borgerne kan få bedre børnehaver, skoler og plejehjem, og innovative borgmestre kan få luft i deres ellers iltfattige budgetter, skriver Berlingske.
Ifølge det markante flertal af borgmestrene vil der nemlig ske det præcis modsatte i frikommunerne.
- Jeg har ikke tiltro til, at der ikke bliver statslig regulering, siger Allerøds borgmester, Erik Lund (K).
- For eksempel tror jeg ikke, at en frikommune må hjemtage opgaver som skatteligning og inddrivelse, selv om den statslige overtagelse af opgaverne i 2005 har været en skandale og betydet store tab for kommunerne.
Skanderborgs borgmester, Jørgen Gaarde (S), mener, at det ligefrem ville være nødvendigt at oprette et frikommunesekretariat, for at embedsmænd og politikere kunne hitte rede i, hvad man må som frikommune.
- Jeg er bekymret for, at man vil blive underlagt så snærende bånd, at der reelt ikke bliver tale om, at man slippes fri, siger han.
/ritzau/