Annonce
Politik

Bred aftale styrker hensyn til barnet i familier i opbrud

Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har torsdag præsenteret en bred politisk aftale om familieretssystemet, hvor der afsættes penge til blandt andet at styrke hensyn til barnet i forbindelse med brud og skilsmisse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Over de næste fire år afsættes 129 millioner, som især skal hjælpe børn, der står midt i en familiekonflikt.

Hensynet til barnet er i centrum i en familieretsaftale, der torsdag er indgået mellem alle Folketingets partier.

Der afsættes samlet 129,5 millioner kroner til en række initiativer. Aftalen styrker tiltag i Familieretshuset, som overtog behandlingen af sager i familier fra Statsforvaltningen i 2019.

- Når forældre er i konflikt, kommer børnene alt for ofte i klemme. Aftalen skal styrke barnets ret til begge forældre, siger social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) i en skriftlig udtalelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Aftalen præsenteres på et pressemøde torsdag formiddag.

Målet med aftalen er at styrke barnets trivsel i situationer, hvor familier bryder op, så barnet skærmes fra konflikter og får ret til begge forældre.

Partierne bag aftalen er enige om at afsætte flere penge til Familieretshusets konfliktnedtrappende tilbud til familierne.

Det skal blandt andet i en periode være muligt at afholde børnegrupper og børnesamtaler i barnets nærmiljø.

Adgangen til parrådgivning udbredes desuden med aftalen, så forældre, der er i konflikt, men ikke har forladt hinanden, kan få hjælp til at løse problemer.

Med aftalen skal Familieretshuset hjemtage de børnesagkyndige undersøgelser i de komplekse sager i perioden frem til 2027, er partierne enige om. Det skyldes lang ventetid hos de eksterne private psykologer.

- Jeg er glad for, at vi med aftalen sikrer midler til bedre børneinddragelse og børnesagkyndige undersøgelser, og at vi får hurtigere vejledning til kriseramte familier og ordentlige partshøringsfrister, siger SF's socialordfører, Theresa Berg Andersen, i en pressemeddelelse.

Samarbejdschikane i relationen mellem forældre skal have en fremtrædende plads i forældreansvarsloven, lyder det i aftalen. Konsekvensen af chikane gøres til et af lovens helt centrale principper.

- Ingen børn skal uden grund miste kontakten til den ene forælder som følge af den anden forælders chikane eller forældrefremmedgørelse. Børnene skal ikke være våben i en skilsmissesag, fordi forældrene ikke kan blive enige, siger Danmarksdemokraternes familieordfører, Karina Adsbøl.

Der er tale om et samlet beløb på 129,5 millioner kroner. De fordeles over de kommende fire år.

Næste år afsættes 22,9 millioner kroner, heraf 7,5 millioner til børnesagkyndige undersøgelser i Familieretshuset.

Den familieretslige reform er finansieret hovedsageligt via en reserve til foranstaltninger på socialområdet, mens 9,6 millioner findes i udviklings- og investeringsprogrammet.

/ritzau/

  • Doorstep om ny aftale om SSA-midler
    Social- og boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har torsdag præsenteret en bred politisk aftale om familieretssystemet, hvor der afsættes penge til blandt andet at styrke hensyn til barnet i forbindelse med brud og skilsmisse. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Annonce
Annonce
112

Flere påsatte brande: Politiet søger vidner

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde

112

Han smadrede værelse 211 - nu skal han i fængsel

Indland

Danmark skal gøre kræftkampen kunstigt intelligent

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed