Annonce
Politik

Carl Holst: Venstres uro risikerer at sprede sig som smitte

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Carl Holst (V) under en åbningsdebat i Folketinget på Christiansborg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Venstretoppen signalerer enighed, men Venstre risikerer borgerkrigslignende tilstande, mener Carl Holst.

Situationen er alvorlig i Venstre, der har kæmpet med uro i geledderne de seneste uger. Det er blandt andet smitten fra formandsopgøret i 2014, der risikerer at gå igen til de nye folketingsmedlemmer.

Det mener forhenværende forsvarsminister og tidligere folketingsmedlem Carl Holst (V), der har skrevet en bog, hvor han beskriver partiet som en "dysfunktionel familie". Siden er det blevet værre, mener han.

Den seneste uge har næstformand Kristian Jensen undsagt formand Lars Løkke Rasmussen og hans tanker om en SV-regering. Det fik Venstre-nestor Claus Hjort Frederiksen til at kræve Kristian Jensen afsat som næstformand, indtil Hjort torsdag foretog en kovending og trak i land.

Det hele trækker spor tilbage til 2014, hvor Løkkes sager om partibetalt tøj og dyre rejser for klimaorganisationen GGGI førte til et opgør fra Kristian Jensen.

Det er alvorligt, mener Carl Holst.

- Patienten er meget, meget nødlidende. Alle ressourcer bruges til indre anliggender, så man ikke snakker om politik. Hvis det bliver værre, så bliver det svært at rette op på.

- Man kan komme i en situation, hvor al fnidder fra 2014 har udviklet sig og er blevet værre og værre. Hvis det fortsætter, kan man komme i en situation, hvor man bliver nødt til at få helt friske øjne, siger Carl Holst.

Formand Lars Løkke Rasmussen sendte torsdag en mail til Venstres medlemmer, hvor han forsøgte at dæmme op for den uro, der har været.

Ifølge både Ekstra Bladet og B.T. forsætter magtkrigen dog ufortrødent i Venstre. Det er bare et spørgsmål om tid, før uroen blusser op igen, mener flere medlemmer.

En håndfuld centrale Venstre-folk - også fra Løkkes egen fløj - siger ifølge Ekstra Bladet anonymt, at de vil have gjort rent bord og give partiet en helt ny start uden hverken Lars Løkke Rasmussen eller Kristian Jensen i front.

Søs Marie Serup, der er tidligere særlig rådgiver for Løkke, skriver som politisk kommentator i B.T., at Venstres bagland vil gøre rent bord.

På et hasteindkaldt møde i Venstres forretningsudvalg onsdag skulle formanden for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), ifølge avisen have sagt, at hun er meget tæt på at miste tilliden til både Løkke og Jensen, hvilket blev bakket op af størstedelen af formandskabet.

Det var efter mødet onsdag aften, at Hjort trak i land, og at Løkke sendte en mail for at dæmpe uroen.

Ifølge Carl Holst kan uroen blive langvarig, men han håber det ikke.

- Tilliden til formandskabet er ikke noget, man vedtager, men noget man beviser. Det skal komme ved, at der kommer ro nu fremadrettet, som bruges på at definere et politisk projekt, som kan samle blå blok. Indtil videre har splittelse og ballade gjort, at man slet ikke har snakket politik.

- Venstre har siden 2014 fremstået som et splittet parti og dermed også med en ledelse, som ikke har fremstået som en samlet enhed. Vi risikerer, at partiet udvikler sig til rent borgerkrigslignende tilstande som De Konservative i 90'erne, Socialdemokraterne i 00'erne og SF i 10'erne, siger Carl Holst.

  • Åbningsdebat i Folketinget
    Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Carl Holst (V) under en åbningsdebat i Folketinget på Christiansborg. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Vil lokke nye til: Prøv at bo her før du køber

Femern

I dag sker det: Medier flokkes til Rødbyhavn

Indland

Sommervarmen er på vej: Så varmt bliver det

Guldborgsund

En af de helt tunge attraktioner kommer til Gedser

Sport

Mads Pedersen på podiet i Nysted

Rødby

Mest omfattende ændring i 60 år: Slut med lange køer

112

Mand afgået ved døden efter alvorlig ulykke

112

Alvorligt færdselsuheld spærrede landevej

Sport

Sådan! Lollandsk OL-håb vinder EM-guld

112

31-årig mand stikker læge på psykiatrisk afdeling med en kniv

Lolland

Kæmper for at få uddannelser til Nakskov

112

Uheld på Sydmotorvejen: Person kørt på sygehuset

112

Mænd kørte væk fra brand: - Klart vores mistanke, at den er påsat

Fejø

Klimaaktivisterne tøver ikke længere: Vigtige retningslinjer

Indland

Borgere får sendt nye beredskabsråd som digital post

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Claus Meyer lykkelig: Slår dørene op i "sin elskede by"

Sport

Øv! Lokalt OL-håb misser EM-guld

Politik

Forsvarsminister: Danskerne skal kunne klare sig selv i tre dage i krisesituation

Sport

Vil spolere oprykningsfesten i Esbjerg

Guldborgsund

Danmarks dyreste lokum? Lokal toiletbygning vurderet til flere millioner

Vejret

Åh nej: Masser af regn på vej - frygter skybrud på Sydhavsøerne

Lolland

Stor cykelfest i byen: Lukker flere veje lørdag