Annonce
Politik

Cepos: Fogh brugte for mange penge i de gode tider

Foghs regeringer brugte to kroner, hver gang de planlagde at bruge én, siger Cepos, der går i rette med Fogh.

Venstres tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen har noget nær ikonstatus i liberale kredse for bogen "Fra socialstat til minimalstat".

Men hans VK-regeringer formåede ikke at levere den rene liberale vare og styrke dansk økonomi i tilstrækkelig grad i 00'ernes opgangstider.

Det er lidt firkantet sagt konklusionen fra den liberale tænketank Cepos' direktør, Martin Ågerup.

Ved et debatarrangement tirsdag om genudgivelsen af Foghs bog gennemgik han udviklingen under Foghs regeringer.

Det skete med et kritisk blik på udviklingen i de offentlige udgifter som andel af bnp, udviklingen i det offentlige forbrug, udviklingen i skattetrykket og omfanget af reformer under VK-regeringerne.

Anders Fogh Rasmussen mener selv, at VK levede op til ansvaret ved blandt andet at nedbringe gælden med 300 milliarder kroner fra 2001 til 2009. Men det var ikke nok, mener Martin Ågerup:

- På trods af at der blev filet af på gæld, så blev der ikke gjort helt nok.

- Der var ikke stor nok bevidsthed om, at i gode tider skal gælden nedbringes meget for at kompensere for opdriften i udgifterne i dårlige tider, siger han.

Martin Ågerup påpeger, at mens VK-regeringerne betalte af på gælden, så lod de samtidig de offentlige udgifter som andel af bnp stige. Der var råd til begge dele, fordi dansk økonomi buldrede frem.

Men det er et tegn på, at der kunne være gjort mere ved gælden, mener Cepos-direktøren:

- Vi oplevede, at der ikke var den helt store forståelse for, at de gode tider ikke nødvendigvis bliver ved. Vi kan se, at vi på de offentlige udgifter stadig ikke er kommet ned på det niveau, vi var.

Det offentlige forbrug til kerneydelser som sundhed, plejehjem og skoler "fik også en ordentlig tur opad". Ikke mindst fordi budgetterne skred voldsomt i Foghs regeringstid:

- For hver gang I planlagde at bruge en krone, så brugte I to. Det kunne man godt have undgået, siger Martin Ågerup.

Skulle Foghleve op til de liberale tanker i minimalstatsbogen, så skulle pengene frem for offentligt forbrug være gået til at sænke skatten:

- Skattetrykket var lidt lavere, men ikke markant lavere, da vi gik ud af Anders Fogh Rasmussens regeringsperiode, siger Martin Ågerup.

Når det gælder reformer, så leverede Fogh i Cepos-optik varen med Velfærdsreformen fra 2006. Den øgede arbejdsudbuddet markant ved at hæve efterløns- og pensionsalderen.

- Tallene taler for sig selv. Problemet er, at effekterne først kommer fra 2019. Så effekterne på kort sigt var relativt begrænsede.

- Der gik rigtig mange år, før der begyndte at ske fornuftige ting på de fronter, siger Martin Ågerup.

Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"