Et medlem fra Enhedslisten blev torsdag afbrudt af formanden for at kalde et udsagn fra DF'er for "racistisk".
Det er et paradoks, at man ikke må karakterisere et synspunkt som racistisk på Folketingets talerstol, der er den vigtigste i demokratiet, hvor argumenter skal brydes, inden der lovgives.
Det siger Ejvind Hansen, der er chefforsker i journalistisk filosofi på journalisthøjskolen i Aarhus.
Årsagen er den, at Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), torsdag afbrød et folketingsmedlem, der kaldte udtalelser fra et andet medlem "racistiske".
Det kan være problematisk ifølge chefforskeren.
- Lovgivning skal være grundlagt på en offentlig samtale. Og det sted, hvor det særligt skal foregå, er lige præcis Folketingets talerstol, hvor de ting, der skal besluttes, skal tryktestes på det allerhårdeste, siger Ejvind Hansen.
Enhedslistens Pelle Dragsted blev to gange afbrudt af formanden, da han på Folketingets talerstol kaldte udtalelser fra Dansk Folkepartis Kenneth Kristensen Berth for racistiske.
Ifølge reglerne må folketingsmedlemmer ikke komme med "utilbørlige ytringer". Sker det, kan det præsidiemedlem, der leder mødet, gribe ind.
Men i denne sag var det selvmodsigende, mener forskeren i filosofi, der kalder det at stikke hovedet i busken og at sige, at der ikke er racisme, fordi der ikke tales om det.
- Vi har en straffelovsparagraf, som forbyder racisme. Men nu har vi en situation, hvor man på talerstolen ikke må beskylde nogen for at være racistiske, og det er selvmodsigende, siger han.
Det er ikke løsningen, at man ikke må sige, at noget er racistisk. Så må man hellere sige, hvorfor det er et problem at kalde det racistisk ifølge chefforskeren.
- Han (Pelle Dragsted, red.) giver et argument for, hvorfor det må være på sin plads, og når han kan det, må debatten gå den vej, men debatten får vi ikke lov til at tage, og det er ærgerligt, siger Ejvind Hansen.
Generelt mener han, at det er vigtigt, at den debat, der foregår lige inden afstemning, skal være så fri som mulig.
Bølgerne gik højt under debatten, inden lovforslaget blev vedtaget. Det er et af de mest kontroversielle i denne samling og er blevet kaldt et paradigmeskift i udlændingepolitikken.