Flygtninge får ikke hævet lønnen i integrationsforløb, siger DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.
Dansk Arbejdsgiverforening vil ikke hæve lønnen, som flygtninge får i to års integrationsgrunduddannelse, IGU.
Det siger DA's administrerende direktør, Jacob Holbraad.
- Der var kommet rigtig mange flygtninge til landet. Mange havde dårlige kvalifikationer til at klare sig på arbejdsmarkedet. Derfor aftalte vi en ordning, som kombinerer uddannelse og job i to år, siger Jacob Holbraad.
- Det minder lidt om et forløb for lærlinge. Lønnen svarer til dét, man får som EGU-elev, der er aftalt i overenskomsterne. Ellers bruger man lønnen for 1. og 2-års lærlinge. Det er en udmærket idé.
IGU-ordningen er central i trepartsaftalen, som regeringen i 2016 indgik med paraplyorganisationen for flere fagforbund LO og DA.
Lønnen afspejler, at flygtninge ofte ikke kan gå direkte i job. De kender ikke det danske arbejdsmarked og taler ikke dansk, påpeger DA's direktør.
- Det er meget positivt, at kommunerne nu modtager flygtninge som jobparate. Før var det kun to-tre procent. Det medvirker til, at der er en markant stigning af flygtninge i ordinære job, siger Jacob Holbraad.
Mange flygtninge stopper forløbet, fordi enlige får 2100 kroner mindre om måneden end i integrationsydelse. IGU-lønnen svinger fra 49 til 120 kroner i timen. 90 af 929 forløb er afbrudt.
- Hele formålet med trepartsaftalen var i virkeligheden at få flere flygtninge til at blive selvforsørgende i ordinære job. IGU var en trædesten. En anden var at få vendt tænkningen, så flygtninge er jobparate, siger Jacob Holbraad.
Han glæder sig over, at så mange kommuner anvender IGU, at flere flygtninge kan forsørge sig selv.
Spørgsmål: Så der er ingen grund til at ændre aftalen?
- Lønningerne er aftalt mellem arbejdsmarkedets parter. Det er 1. og 2. års lønninger. Så nej. Det ser jeg ingen grund til, siger Jacob Holbraad.