I kampen mod parallelsamfund sætter regeringen demokrati på skemaet. Det kan virke modsat, advarer lektor.
Daginstitutioner i udsatte områder kan se frem til at undervise børn ned til et år i demokrati og fortælle dem om grundlovsdag.
I hvert fald hvis det står til regeringen og Dansk Folkeparti.
Det fremgår af et notat fra forhandlingerne om institutioner i udsatte boligområder, som Jyllands-Posten bragte dele af lørdag.
Regeringen har spillet ud med et forslag om, at forældre i de udsatte boligområder, der ikke af sig selv sender deres småbørn i vuggestue, skal tvinges til at gøre det. Ellers bliver de trukket i børnechecken.
Men man risikerer at distancere børnene fra samfundet med tvang, vurderer Maja Plum. Hun er ekstern lektor i pædagogik ved Københavns Universitet og har skrevet en ph.d. om politiske forhold i daginstitutioner.
- Når børn kan opfatte, hvordan der gøres forskel på drenge og piger, hvorfor skulle de så ikke opfatte, at der bliver gjort forskel på forældre i dagtilbud, hvor de selv går, spørger hun.
- Tiltaget kan virke kontraproduktivt. Børnene kan meget tidligt gøre sig erfaringer med, at de er andenrangsborgere i Danmark, siger Maja Plum.
Børn, der går i daginstitutioner, er så små, at de lærer gennem fysisk kontakt og omgang med andre, siger Hanne Hede Jørgensen, der er lektor i pædagogik på VIA i Aarhus, hvor man blandt andet kan uddanne sig til pædagog.
- Vi ved, at børn har godt af at komme i daginstitution, fordi de får erfaringer med at være sammen med andre børn, som de lærer at tage hensyn til, siger hun.
Ifølge Hanne Hede Jørgensen arbejder daginstitutionerne allerede i dag med demokrati og inddragelse af børnene.
Det sker blandt andet, når børnene øver sig på at vente på tur, lytte til andre og selv komme til orde.
Dansk Folkeparti har presset på for, at det bliver et læringstilbud frem for et dagtilbud. Det betyder, at børnene skal være vågne, i den tid de er der.
De Radikale mener derimod, at for meget af det, der er lagt frem, handler om mistillid og detailstyring.
Forslaget er den sidste delaftale i regeringens udspil til at bekæmpe parallelsamfund, der kan komme til at gælde for over 100.000 mennesker i 55 udsatte boligområder. Det ventes at falde på plads i nær fremtid.