Annonce
Politik

Dan Jørgensen tager igen kamp om dyretransport op i EU

Dan Jørgensen (S) bruger nu sin nye position som fødevareminister til at fortsætte sin kamp for kortere og mindre smertefulde transport af EU's slagtedyr.

Han har tidligere slået flere slag for dyrenes velfærd som EU-parlamentariker. Mandag appellerede han til både EU-landenes landbrugs- og fødevareministre og EU-Kommissionen om at tage kampen op mod dyretransporter.

- Flere gange har det været taget op i ministerrådet, hvor der ikke har været opbakning. Men jeg er rigtig glad for at kunne sige i dag, at der var betydelig mere opbakning, end der plejer, siger Dan Jørgensen til Ritzau.

Han nævner, at Sverige, Storbritannien, Østrig, Tyskland, Tjekkiet, Holland, Belgien og Bulgarien støttede den danske fødevareminister i at presse EU-Kommissionen til at fremlægge et lovforslag, som skal begrænse de lange dyretransporter.

Han mener, at det op til valget til EU-Parlamentet er det rigtige tidspunkt at presse på.

- Jeg håber, at det kan skabe en platform for, at vi endelig kan få gjort noget.

- En ny kommissær på området vil have behov for at markere sig positivt i starten og ikke behov for at få så meget ballade med sådan en som mig, hvis han ikke gør det, siger han.

Han forventer ikke, at den nuværende kommissær på området, sundhedskommissær Tonio Borg, vil gøre noget. Han "trådte i vande" til mødet, som Dan Jørgensen udtrykker det.

Kommissæren siger til et pressemøde efter mødet med ministrene, at der måske vil ske noget i fremtiden. Dog gentager han budskabet fra tidligere kommissær på området, forbrugerkommissær John Dalli:

- Jeg mener, at det er vigtigere, at de eksisterende regler på området bliver håndhævet, end at vi laver nogle nye. Der var blandt størstedelen af landene opbakning til at beholde de nuværende regler, siger Tonio Borg.

John Dalli modtog i 2012 1,1 millioner underskrifter mod dyretransporter fra Dan Jørgensen. Ved overrækkelsen sagde kommissæren, at der ville komme nye regler på området i 2014.

- Så gik der to-tre uger, og så sagde han, at det havde han aldrig sagt. Så han har åbenbart været underlagt massivt pres fra anden side, siger Dan Jørgensen, som mener, at han med opbakning fra flere lande nu har bedre kort på hånden end nogensinde før.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Rødby

Lukker Netto i en måned: Men giver kunderne unik mulighed

Sport

Flere tusinde børn indtager byen: - Det er rekord i år

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt