Annonce
Politik

Danmark forlænger grænsekontrol med seks måneder

Grænsepolitiet og Hjemmeværnet laver kontrol ved Gedser Færgehavn. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen

EU-Kommissionen anbefaler en udfasning af grænsekontrollen. Men Danmark forlænger igen til november.

Den midlertidige grænsekontrol ved den dansk-tyske grænse fortsætter indtil den 12. november 2017.

Det har regeringen meddelt Europa-Kommissionen, Europa-Parlamentet og de øvrige medlemsstater.

Meddelelsen var ventet, men det kommer blot en uge efter, at EU-Kommissionen har opfordret Danmark til at udfase grænsekontrollen.

Danmark har dog fået opbakning fra Bruxelles til forlængelsen. EU's ministerråd har således henstillet til Danmark og en række andre lande, at grænsekontrollen kan opretholdes i yderligere seks måneder.

Udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg siger i en pressemeddelelse:

- Jeg er glad for, at de øvrige medlemsstater er enige med den danske regering i, at den midlertidige grænsekontrol fortsat er nødvendig for at håndtere migrant- og flygtningestrømmen og sikre ro og orden i vores samfund.

- Jeg er ikke i tvivl om, at grænsekontrollen sammen med de udlændingepolitiske stramninger, som regeringen har gennemført, har en præventiv effekt på tilstrømningen, som heldigvis fortsat er på et lavt og dermed håndterbart niveau, siger Inger Støjberg.

EU's ministerråds henstilling om at forlænge grænsekontrollen er ifølge Udlændinge- og integrationsministeriet rettet mod Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Østrig. Rådet henviser til Schengen-grænsekodeksens artikel 29.

Artikel 29 er en særlig procedure for en situation, hvor den overordnede funktion af Schengenområdet er truet, fordi der er alvorlige mangler i forbindelse med grænsekontrollen ved de ydre grænser.

Det giver et eller flere medlemslande mulighed for at indføre grænsekontrol i perioder af seks måneder i helt op til to år.

I sidste uge meddelte EU-Kommissionen dog, at Danmark, Østrig, Tyskland, Sverige og Norge i løbet af de kommende seks måneder skal ophæve den midlertidige grænsekontrol.

Det skete, selv om tusinder af migranter i de seneste måneder har krydset Middelhavet i både fra Libyens kyst. Og flere hundrede personer meldes druknet på den farefulde færd i usikre både.

EU-Kommissionen mener dog, at der nu er så godt styr på strømmen af flygtninge og migranter til EU, at Schengen-grænserne kan åbnes.

- Takket være vores fælles indsats er vores eksterne grænser nu stærkere og mere sikre. Ved at arbejde sammen er det muligt både at få sikkerhed og fri bevægelighed, sagde kommissionens første næstformand, Frans Timmermans i sidste uge.

Danmarks midlertidige grænsekontrol mod Tyskland blev indført 4. januar 2016. Siden er den blevet forlænget flere gange.

  • Grænsepolitiet og Hjemmeværnet laver kontrol ved Gedser Færgehavn. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Lokal nyt

Advarer før pinsen: Tænk jer om

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land