Annonce
Politik

Danmark støtter som det første land ny luftbro i Afghanistan

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) bevilger 20 millioner kroner til FN-initiativ, der skal oprette en ny luftbro i Afghanistan. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Udviklingsminister bevilger 20 millioner til FN-initiativ, der skal sikre humanitære fly til Afghanistan.

Danmark støtter en indsats, der skal sikre, at nødhjælpsfly fortsat kan nå til Afghanistan og ud i de hårdest ramte områder.

Det skal ske ved at oprette en ny luftbro i Afghanistan. Det skriver Udenrigsministeriet i en pressemeddelelse. Danmark er dermed det første land, der støtter FN's initiativ.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) har bevilget 20 millioner kroner til projektet.

Efter at den militante islamiske bevægelse Taliban generobrede magten i Afghanistan, har det haft store konsekvenser for tilførslen af forsyninger.

Talibans overtagelse har blandt andet forhindret kommercielle flyvninger samt medført grænselukninger. Det har gjort det svært for nødhjælp at nå frem.

- Talibans magtovertagelse har drastisk ændret situationen og også skabt usikkerhed omkring vilkårene for nødhjælp.

- Med det danske bidrag til FN's luftbro er Danmark med til at sikre humanitær adgang og forbedre sikkerheden for de mange dedikerede nødhjælpsarbejdere i Afghanistan. Det udtaler Flemming Møller Mortensen i pressemeddelelsen.

Til Ritzau uddyber han:

- FN er i dialog med Taliban. Det er en fuldstændig nødvendighed for at kunne opretholde det humanitære arbejde, der er så enormt stort behov for i Afghanistan.

FN's Fødevareprograms administrerende direktør, David Beasley, takker Danmark for bidraget. Han siger samtidig, at det danske bidrag vil gøre det muligt for omkring 160 humanitære organisationer at fortsætte deres arbejde i Afghanistan.

- Danmark har i dag vist vejen, da det som det første land trådte til for at hjælpe World Food Programme med at optrappe den humanitære passager-luftservice samt etablere en international luftbro til Afghanistan, siger David Beasley.

De 20 millioner kroner til initiativet kommer oven i de 100 millioner kroner, som udviklingsministeren annoncerede 17. august til anden nødhjælp i Afghanistan.

I alt har Danmark indtil nu i 2021 bevilget 260 millioner kroner i humanitær støtte til Afghanistan-krisen.

- Jeg har sagt fra første færd, at jeg vil gøre alt, hvad der er os muligt i at bakke op om at nå civilbefolkningen i Afghanistan.

- Der er også flere penge på vej. Jeg har sagt, at vi ikke kan gøre noget bedre fra dansk side end at forebygge, at krisen eskalerer og rammer civilbefolkningen.

- Vi ser ind i en langtrukken og alvorlig fordrivelse-skrise. Derfor støtter vi arbejdet i Afghanistan. Men også i nabolande som Pakistan og Iran, siger Møller Mortensen.

Se pressemeddelelsen her
  • Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen (S) bevilger 20 millioner kroner til FN-initiativ, der skal oprette en ny luftbro i Afghanistan. (Arkivfoto) Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år