Annonce
Politik

Danmark udelukket fra jagt på trafikbøller

Det danske retsforbehold gør, at Danmark ikke kan være med, når EU jager trafiksyndere på tværs af grænserne.

Danmark kommer til at stå uden for nye EU-regler, der skal gøre det nemmere at finde frem til udenlandske trafiksyndere.

EU's transportministre har nemlig besluttet at sende godkendelsen af de nye regler videre til justitsministrene. Og dermed er Danmark forhindret i at deltage på grund af retsforbeholdet.

Formålet med de nye regler er at gøre det lettere for landene at finde bilister fra andre EU-lande, som overtræder færdselsloven. Det sker ved, at landene giver hinanden adgang til deres registre over bilejere.

- Jeg tror, at en masse mennesker har det synspunkt, at når de kører bil i et andet land, så gælder færdselsreglerne ikke. Hvis du er den fartbilist, har jeg dårlige nyheder. Det stopper snart, siger EU's transportkommissær, Siim Kallas.

De nye regler omfatter en række trafikforseelser for eksempel, hvis man kører for stærkt, ikke bruger sikkerhedssele eller kører over for rødt lys.

Selvom det nu bliver nemmere at få bøden frem til synderne, så må medlemslandene ikke selv gå ind over grænserne og opkræve bøden.

Det var ellers meningen i EU-Kommissionens oprindelige forslag, men det blev afvist af EU-landene.

I øjeblikket betyder en aftale mellem 19 lande - heriblandt Danmark - at landene har mulighed for at bede et andet lands myndigheder om at opkræve en bøde. Bøden skal dog være på mere en 522 kroner (70 euro), og det er en meget besværlig proces.

Derfor bliver muligheden kun brugt sjældent og i større bøder.

Danmark kan i princippet vælge at åbne sit eget register for de øvrige 26 EU-lande, men andre EU-lande vil ikke være forpligtet til at gøre det samme for os.

Det kan betyde, at udenlandske myndigheder kan finde frem til danske trafiksyndere, mens de danske myndigheder ikke har samme mulighed.

De nye regler skal også vedtages af EU-Parlamentet, inden de træder i kraft. Det sker tidligst i 2013.

/ritzau/

Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Vejret

Nu er sommeren her: Så varmt bliver det på LF

Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

112

Næstvedere opfordres til at blive inden døre under brand

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser