Annonce
Politik

Danmarks første nye kampfly bliver billigere

Prisen falder på det amerikanske F-35-kampfly, som Danmark har planer om at købe 27 af for at afløse F-16-jagerne. Her ses et F-35-fly under en demonstrationsflyvning i Sønderjylland i maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Produktionen af de nye F-35-kampfly er så meget på skinner, at prisen nu falder på de første danske fly.

De første af Danmarks 27 nye kampfly bliver billigere end først antaget.

Det er meldingen fra producenten, Lockheed Martin, efter at den amerikanske våbengigant har indgået en aftale om prisreduktion med det amerikanske forsvarsministerium.

Prisnedsættelsen er på 12,8 procent og er ifølge Lockheed Martin blevet mulig som følge af "smarte opkøb" og en generel effektivisering af produktionen.

For Danmarks vedkommende betyder det i første omgang, at de syv første fly bliver billigere end aftalt.

Og det glæder forsvarsminister Trine Bramsen (S).

- Jeg er naturligvis glad for, at vi har fået klarhed over prisen for de første danske kampfly - og ikke mindst, at den er blevet lavere end forudsat.

- Når det er sagt, ændrer det grundlæggende ikke meget på den samlede økonomi i hele kampflyprogrammet, hvor der også har været udgifter, der har trukket den anden vej, siger hun i en skriftlig kommentar til Ritzau.

Ministeren henviser her blandt andet til de ekstra udgifter ved en nødvendig flytning af det anlæg, der fra 2023 skal huse de nye fly på Flyvestation Skrydstrup.

Derfor afviser Trine Bramsen også spørgsmålet om, hvorvidt den lavere pris giver anledning til igen at overveje, om Danmark skal købe flere end de 27 fly.

- Aktuelt er der ikke konkrete drøftelser om at købe flere fly, siger Trine Bramsen.

Et politisk flertal afsatte i 2016 godt 13 milliarder kroner til indkøbet af selve de 27 fly samt fire simulatorer.

Ritzau har spurgt Kampflykontoret under Forsvarsministeriet, hvor stor en besparelse i kroner og øre prisnedsættelsen vil give, men den eksakte størrelse lader sig ikke umiddelbart afklare.

Det skyldes blandt andet, at indkøbsprisen på de godt 13 milliarder kroner til dels var baseret på en forventning om, at prisen med tiden ville falde.

Der er dog ingen tvivl om, at de syv første fly reelt bliver billigere, for ifølge producenten er prisnedsættelsen nået et år tidligere, end producenten havde estimeret.

Ud over de foreløbigt syv danske fly omfatter prisnedsættelsen 471 andre F-35'ere.

Langt størstedelen har USA købt, og rabatten kommer efter at blandt andre præsident Trump har krævet, at flyet blev billigere.

  • Den nye F-35 på Flyvestation Skrydstrup
    Prisen falder på det amerikanske F-35-kampfly, som Danmark har planer om at købe 27 af for at afløse F-16-jagerne. Her ses et F-35-fly under en demonstrationsflyvning i Sønderjylland i maj. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Regeringen vil booste iværksætteri med lempet skat og mere kapital

Indland

Regeringen vil kræve beredskabsplaner i over 200 virksomheder

Annonce
Annonce
Lolland-Falster

Økonomisk håndsrækning: Millioner på vej til Lolland og Guldborgsund

Lolland

Har vakt opsigt mange steder: Nu advarer de mod at lukke det

Sport

Tyskland med storsejr i EM-åbning

Indland

Tiltalt for Meng-drab skrev brutale noveller om bortførsler

EM-feber

Fodboldfeberen raser: Her kan du se Danmarks EM-kampe gratis

Nykøbing

Påvirket mand kørte cyklist ned: Politiet søger vidner

Guldborgsund

Nu begynder det: Stort vejarbejde påvirker trafik og busrute i månedsvis

112

Brand i ovn hev brandmændene ud af sengen

Guldborgsund

"Han var nødt til at tage hjem fra arbejde, fordi han blev så rørt"

Vejret

Våd weekend på vej - lørdag kan give store mængder regn

Lokal nyt

Langt fremme på landsplan: Så ofte flyver lægehelikopteren til Sydhavsøerne

Politik

Bøllebank til de andre borgmestre! Sikrede sig Folkemøde-hattrick

Guldborgsund

Bedste start i 20 år: Peger på flere årsager til succes

Sport

Sådan starter de lokale talenter ved cykelløb i Nakskov og Nysted

Sport

Emma fra Lolland ror sig direkte i finalen ved EM

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Snart flytter de ind i den gamle Tøjeksperten: Skaber fremtidens butik

Sport

Cykelfest i weekenden - Stor DM-generalprøve i Nakskov og Nysted

Samfund

Alarmselskaber opkrævede ulovlige gebyrer

Guldborgsund

Igen, igen, igen: Indsætter togbusser

Lokal nyt

Vildt: Lokale får halv milliard tilbage i boligskat

112

Bedste ven til 33-årig tiltalt kendte 13-årig pige, der blev bortført

Guldborgsund

Ændrer i sidste øjeblik: "Jeg har fået en god ide"