Annonce
Politik

Dansk Folkeparti presser regeringen om Europolaftale

Forhandlinger om en parallelaftale synes at stå stille, mener DF, der vil vide, hvad regeringens planer er.

Efter afstemningen om retsforbeholdet i december indledte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forhandlinger med EU om en dansk parallelaftale om Europol.

Men det tyder ikke på, at Danmark er kommet en aftale om det europæiske politisamarbejde nærmere, mener Dansk Folkeparti.

Partiet opfordrer regeringen til at trække i arbejdstøjet og efterlyser desuden svar på, præcis hvilken aftale regeringen går efter.

- Jeg har indtryk af, at der faktisk ikke er gang i nogen forhandlinger, siger EU-ordfører Kenneth Kristensen Berth (DF).

- Der er fremsat et ønske fra regeringens og Folketingets side, om at man ønsker en parallelaftale. Men det er ikke indkredset nærmere, hvor bred den parallelaftale skal være, siger han.

Under en forespørgselsdebat i Folketinget tirsdag vil Dansk Folkeparti netop forsøge at få udenrigsminister Kristian Jensens (V) svar på, hvor forhandlingerne står.

Et centralt spørgsmål er, hvorvidt Danmark skal forhandle om en Europol-aftale eller om en såkaldt Europol plusaftale, der foruden det fælles, europæiske politisamarbejde omfatter andre tilgrænsende retsakter.

Det drejer sig konkret om den europæiske efterforskningskendelse, det europæiske system for registrering af flypassagerer (PNR) samt Eurojust, hvor de europæiske anklagemyndigheder samarbejder.

I 2017 overgår det europæiske politisamarbejde til at være et såkaldt overstatsligt samarbejde. I den forbindelse spænder det danske retsforbehold ben for fortsat dansk deltagelse, med mindre Danmark får en parallelaftale om Europol.

Dansk Folkeparti støtter som udgangspunkt en aftale, der blot sikrer, at Danmark forbliver en del af det europæiske politisamarbejde.

Men partiet lytter gerne til argumenterne for en bredere løsning.

- Vi har sagt til vælgerne, at vi skal have en aftale om Europol og ikke andet. Hvis regeringen mener, at det er en god idé at lave en aftale om mere end Europol, må regeringen komme med et udspil, siger Kenneth Kristensen Berth.

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde