Skulle danskerne have stemt om Lissabontraktaten? Var det i strid med grundloven, at Folketinget tiltrådte traktaten uden folkeafstemning?
Det bliver nu op til fem dommere i Østre Landsret at afgøre, når der mandag tages hul på grundlovssagen, hvor statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er stævnet for grundlovsbrud.
Det er meget usædvanligt, at landsretten anvender fem mod normalt tre dommere. Sagen er principiel, fordi Højesteret i december 2010 enstemmigt tillod retssagen.
Dengang gav syv højesteretsdommere en gruppe på 33 danskere lov til at føre sagen. Gruppen tæller blandt andre kendte folk som Niels Hausgaard, Hanne Reintoft og Drude Dahlerup.
Sagsøgerne spilder populært sagt ikke domstolenes tid med unødig trætte. De har ifølge Højesteret en "retlig interesse" i Lissabon-traktaten, selv om den ikke påvirker dem konkret.
Lissabontraktaten trådte i kraft 1. december 2009, da den var blevet ratificeret i samtlige medlemslande, og i Danmark skete det altså uden en folkeafstemning.
Dermed var det i første omgang Helle Thornings forgængere i embedet Anders Fogh Rasmussen og siden hen Lars Løkke Rasmussen (V), der blev stævnet for grundlovsbrud.
Folketinget kan ifølge grundlovens §20 overføre suverænitet til EU "i nærmere bestemt" omfang. Men det kan kræve en folkeafstemning, hvis Danmark ifølge Justitsministeriets kronjurister overfører for meget suverænitet i Lissabon-traktaten.
Det skønnede juristerne imidlertid ikke, ligesom de for nylig afviste, at danskerne skal stemme om EU's finanspagt.
Traktaten blev vedtaget efter grundlovens §19, hvor regeringen fører udenrigspolitik sammen med Folketinget og ikke skal spørge danskerne ved en folkeafstemning.
Thorning forsvares af advokat Peter Biering fra Kammeradvokaten, som fører regeringens retssager.
Sagsøgerne repræsenteres af dr. jur. Ole Krarup, der er forhenværende EU-parlamentariker, og advokat Karen Dyekjær. Landsretten fælder dom sidst på foråret.
Uanset udfaldet ankes dommen til Højesteret, som først kan tage sagen i foråret 2014.
Sagen er en parallel til Maastricht-dommen, hvor 11 højesteretsdommere i april 1998 enstemmigt frifandt statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S) for grundlovsbrud.
/ritzau/