Skoleeleverne mister deres fritid, lyder det i skrækversioner af regeringens skolereform. Men danske børn går langt mindre i skole end tidligere generationer gjorde, skriver Berlingske.
Hvis timetallet i folkeskolen i dagens Danmark bliver sammenlignet med de antal undervisningstimer, som eleverne fik tilbage i 1960, har de mistet 1300 timer. Det svarer ifølge Berlingske til næsten halvandet års skolegang fra 1. til 9. klasse.
Endnu værre ser det ud, hvis eleverne kun får minimumtimetallet, for så har de mistet knap to skoleår. Og det er især dansk og matematik, som er blevet skåret væk.
Siden 2006/07 har eleverne fået 94 færre timer målt over hele deres skolegang. Det svarer til cirka en måneds mistet skolegang.
Børne- og undervisningsminister Christine Antorini (S) er bekymret for de børn, der går ud af 9. klasse med en dumpekarakter - altså under 02 ved folkeskolens afgangsprøve i dansk og matematik.
- Over årene har eleverne fået mindre og mindre tid til læring. Selvfølgelig er det gået ud over dem, og det har især fået betydning for de elever, der ikke kan få hjælp hjemmefra som en form for kompenserende undervisning, siger hun til Berlingske.
Et større antal timer har dog ingen betydning, mener formanden for Dansklærerforeningen, Jens Raahauge. Det er samarbejde og organisering, der er brug for. Og så skal rigid faglige tænkning skrottes, lyder det:
- Hvis sprogligt arbejde bliver en del af alle de andre fag i form af faglig læsning og skrivning, så mangler dansk ikke nogen timer. Men hvis man bliver ved at splitte fagene ad, mangler alle skolens fag timer, siger Jens Raahauge til Berlingske.
Ifølge Ministeriet for Børn og Undervisning var det vejledende timetal i 1960 fra 1. klasse til 2. real (i dag 9. klasse) opgjort til omtrent 8800 timer. I dag ligger det vejledende timetal på 7470.
/ritzau/