Annonce
Politik

David Trads vil være S-kandidat til Folketinget

David Trads vil i Folketinget for Socialdemokratiet Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Journalisten og forfatteren David Trads forsøger igen at komme i Folketinget for Socialdemokratiet.

Journalisten og forfatteren David Trads vil være folketingskandidat for Socialdemokratiet.

Det skriver han på Facebook, hvor han uddyber sin beslutning.

Trads mener, at Danmark har brug for en regering, som vil kæmpe for mere retfærdighed og bedre chancer for alle.

- Den kamp har jeg kæmpet i mange år, men fra sidelinjen som analytiker, kommentator og debattør.

- Men fra og med i dag bliver det som politiker. Nu er det mig, der skal være med til at udforme idéerne og kæmpe for dem i et socialdemokratisk fællesskab, skriver han.

David Trads har aldrig lagt skjul på sine centrum-venstre-synspunkter og har i sine klummer og blogindlæg ofte været ude med riven efter Dansk Folkepartis udlændingepolitik.

Men selv om Socialdemokratiet på det seneste har strammet sin udlændingepolitik, får Trads ingen problemer med at skulle forsvare den i valgkampen.

- Socialdemokratiets udlændingeudspil håndterer på en og samme tid de tre store udfordringer, vi står over for.

- Det drejer sig om antallet, der kommer hertil, om integrationen og så det langsigtede perspektiv for udviklingen i de lande, hvor flygtningene kommer fra.

- Det er et fremragende udspil, der håndterer en vigtig udfordring, og som er præget af en positiv tilgang, jeg gerne vil være en del af, siger han.

51-årige David Trads stiller op i Egedalkredsen i Nordsjælland, hvor Nick Hækkerup er valgt i indeværende periode.

Men da Hækkerup rykker til Hillerød, er der lagt op til et kampvalg om, hvem der skal være kredsens kandidat.

David Trads er blevet indstillet som kandidat af kredsbestyrelsen. Han skal dog også formelt vælges af repræsentantskabet.

Det sker i givet fald ved et møde 19. november, hvor han skal ud i kampvalg om posten mod Mathilde Powers, der er kommunalbestyrelsesmedlem i Furesø Kommune.

Davis Trads har tidligere været medlem af Socialdemokratiets ungdomsafdeling, DSU.

Han forsøgte tilbage i 2004 at blive folketingskandidat for Socialdemokratiet i Skanderborg, men tabte til den senere miljøminister Kirsten Brosbøl.

David Trads begyndte sin journalistiske karriere på Jyllands-Posten, men har siden haft ledende stillinger hos DR, Information og Metroexpress, inden han blev chefredaktør for den nu hedengangne Nyhedsavisen.

Senest har han arbejdet som debatskribent for Politiken.

Han har også skrevet flere bøger, blandt andet "Danskerne først - en historie om Dansk Folkeparti".

Han mener ikke, at kandidaturet diskvalificerer ham i forhold til at skrive om politik fremover, når bare varedeklarationen er på plads.

Spørgsmål: Men kan du stadig fungere politisk analytiker, hvis ikke du bliver valgt, når du nu har bekendt kulør?

- Det er en diskussion, man må tage, hvis situationen opstår. Jeg håber jo på, at jeg bliver valgt, og at det spørgsmål slet ikke bliver aktuelt, siger Trads.

  • David Trads
    David Trads vil i Folketinget for Socialdemokratiet Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Lollik bliver spidskandidat

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Annonce
Annonce
Dølle

Ødelæggende vejr skaber problemer: Dølle kæmper for farbart marked

Sport

Kunne ikke se sig selv fortsætte: Stopper efter træneruro

Dølle

Ørkenens døtre og Mario Sisters glæder sig: - Vi har varmet lidt op hjemmefra

Dølle

Musikken sætter gang i festen: - Vi kommer fra Døllefjelde-Musse ...

Guldborgsund

Voldsomt vejr: Nu besøger Lars Løkke smadret havn

Dølle

Siden 1980: Preben har aldrig misset et eneste Dølle

Guldborgsund

Gerts vilde døgn: - Det er 24 timer i helvede

Sport

Claus Jensen rørt efter sejr: - Spillerne fortjener det så meget

Dølle

Nu er den væk: Hvad betyder det for Dølle?

Lokal nyt

Regionsråds-politiker bryder med sit parti

Dølle

Den nye Dølle-pølse: Hvad siger markedsgæsterne?

112

Brandvæsnet blev tilkaldt, men vendte hurtigt om

Dølle

Claus må "skjule sin identitet": - Jeg blev ked af det, da jeg hørte det

Indland

Rusland advarer Danmark: Det vil blive gengældt

Sport

Reddet fra konkurs - klar til kamp mod Nykøbing

Annonce
Annonce
Sport

Så skete det endelig - Nykøbing FC tog en kæmpe skalp

Guldborgsund

Mark O. Madsen overrasker: Går ind i politik

Indland

Messerschmidt måtte aflyse 1. maj-møde på grund af sikkerhed

Dølle

Unge Dølle-veteraner: Der er nok mange, der pjækker fredag

112

21-årigs sindssyge kørsel: Vaskeægte vanvid

112

Fik slag i hovedet på marken

112

Hurtigt personale fik slukket brand