Annonce
Politik

De Radikale vil genstarte universitetsreform efter milliardfund

De Radikales leder, Martin Lidegaard, vil efter øget råderum investere mere i uddannelse. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Forudsætninger for uddannelsesreform er ændret efter øget råderum, mener R, der vil investere 2,6 milliarder.

Det bør være en del af forhandlingerne om en uddannelsesreform, at det finanspolitiske råderum er blevet opjusteret med 16 milliarder kroner frem mod 2030.

Det mener De Radikales politiske leder, Martin Lidegaard.

- Spørgsmålet er, om vi ikke har nogle helt nye forudsætninger og muligheder for at finde hinanden på det her område, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Martin Lidegaard mener, at partierne på Christiansborg kan blive enige om mange ting i en uddannelsesreform som eksempelvis "mere fleksible uddannelser" og styrkelse af erhvervsskoler og velfærdsuddannelser.

- Men spørgsmålet er, hvor skal pengene komme fra?

- Her er regeringens forslag jo, at man skal spare et år på halvdelen af landets universitetsuddannelser. Det synes vi stadig er en rigtig ringe idé, siger Martin Lidegaard.

Regeringens ønske om at halvere op mod halvdelen af kandidatuddannelserne er den store tvist i forhandlingerne om uddannelsesreformen.

Eksempelvis har SF, De Konservative og Liberal Alliance i et fælles modspil foreslået, at forkortede kandidatuddannelser skal være en begrænset forsøgsordning på kun fem procent af uddannelsespladserne.

Ifølge Ritzaus oplysninger er det aktuelt en forkortelse af omkring 35 procent af kandidatuddannelserne, der er på bordet i forhandlingslokalet hos uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M).

Det er også Martin Lidegaards forventning, at regeringen flytter sig fra sit udgangspunkt.

- Men spørgsmålet er, hvor meget vi kan få den til at flytte sig. Og der er det, vi siger, at nu kom der en god nyhed med 16 milliarder kroner ekstra. Var det så ikke en god anledning til at komme et godt stykke ned?

De Radikales leder slår dog fast, at partiet ikke har et ultimativt krav i forhold til forkortede kandidatuddannelser.

- Men vi synes ikke, at det er nogen særlig god idé. Så vi skal ret langt ned, for at vi kan leve med det, siger Martin Lidegaard.

I et nyt udspil til forhandlingerne foreslår De Radikale, at der skal investeres 2,6 milliarder kroner mere i uddannelse, hvor pengene blandt andet vil kunne findes i råderummet.

Partiet ønsker blandt andet, at der skal være gratis videreuddannelse for alle - ikke blot universitetsuddannede, hvilket der afsættes 1,4 milliarder kroner til.

/ritzau/

  • Møde i salen med statsministerens spørgetime
    De Radikales leder, Martin Lidegaard, vil efter øget råderum investere mere i uddannelse. (Arkivfoto). Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for