De rigeste er overrepræsenteret i brugen af håndværkerfradraget, og de fattigste er underrepræsenteret.
Det viser en opgørelse, som Skatteministeriet har lavet for Politiken. Her fremgår de indkomstgrupper, der hyppigst bruger håndværkerfradraget, som regeringen vil genindføre i 'Vækstplan DK'.
Tallene viser, at den relative brug af fradraget stiger markant med indkomsten. Således brugte 34 procent af danskere med en årsindkomst på over 700.000 kroner fradragsmuligheden i 2011.
Kun tre procent af folk med en årsindkomst på under 200.000 kroner benyttede sig af fradraget.
- Det er så skævt, at det er til at forstå, siger Frank Aaen, Enhedslistens finansordfører, til Politiken.
Håndværkerfradraget blev indført af VK-regeringen, og det er også kendt som boligjobordningens servicefradrag. Tanken bag er, at danskere kan få fradrag for lønudgifter til hjælp og istandsættelse af hjemmet på op til 15.000 kroner årligt.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er også kritisk over for ordningens skæve sociale profil, siger direktør Lars Andersen.
- Det er ikke specielt kønt. Det afspejler, at det mest er for folk i ejerbolig. Det viser, at ordningen primært er rettet mod dem, der har råd i forvejen. Skole- og energirenoveringer havde været højere på vores ønskeseddel, siger han til Politiken.
Lars Andersen glæder sig dog over, at vækstplanen også rummer forslag om øget tilskud til renovering af almene boliger.
Skatteminister Holger K. Nielsen (SF) skriver i en kommentar, at regeringens ønske om at videreføre boligjobordningen først og fremmest har fokus på at skabe job for håndværkere.
- Havde man for eksempel begrænset ordningen, så det kun var personer med lavere indkomst, der kunne bruge den, så havde man fået en meget lavere jobeffekt, skriver skatteministeren til Politiken.
I 2011, hvorfra de seneste tal stammer, benyttede syv procent af samtlige skatteydere sig af muligheden for fradrag for i alt 3,19 milliarder kroner. Det gennemsnitlige fradrag var på 9500 kroner.
/ritzau/