Det Etiske Råd har splittet syn på omskæring af drenge

Det Etiske Råd skal på torsdag i næste uge tage stilling til, hvad dets holdning er til omskæring af raske drenge under 18 år.

Rådsmødet kommer i kølvandet på et borgerforslag, som lægger op til et forbud mod at omskære drenge.

Og efter alt at dømme ender det med en splittet holdning i rådet.

Det skriver Kristeligt Dagblad.

Et af rådets medlemmer er sognepræst og kulturjournalist Anders Raahauge. Han er modstander af et forbud.

- Det er vigtigt at fastholde, at der ligger en visdom i jødedom og kristendom om, at vi aldrig bliver gamle nok til at tage myndig stilling til vores gudsforhold, siger han til Kristeligt Dagblad og fortsætter:

- Selv om du er voksen, er du ikke meget klogere end et spædbarn i forhold til Gud. Derfor døber vi spæde. Og jøderne omskærer spæde.

Rådet har aldrig før officielt taget stilling til omskæring. Men det skal det altså nu på baggrund af en forespørgsel fra Folketingets sundhedsudvalg.

En af dem, der mener, at der bør være et forbud, er Mia Amalie Holstein, der er rådsmedlem og velfærdspolitisk chef i tænketanken Cepos.

- Kroppen er ens egen, og det er et overgreb, hvis man går ind og omskærer børnene. Det bør vente, til barnet er myndigt, siger Mia Amalie Holstein til Kristeligt Dagblad.

Hvis Det Etiske Råd beslutter sig for at tage stilling til borgerforslaget, så bliver det med en splittet holdning.

Det siger rådsmedlem Signild Vallgårda, der er historiker og professor i sundhedspolitiske analyser på Københavns Universitet.

Hun er selv imod omskæring, men er samtidig modstander af et forbud.

Ingen af regeringspartierne har taget stilling til borgerforslaget om et forbud. Partiernes holdning kan blive påvirket af en udmelding fra Det Etiske Råd, skriver Kristeligt Dagblad.

Alle personer med stemmeret kan stille et borgerforslag. Hvis 50.000 borgere støtter forslaget, kan det blive fremsat som beslutningsforslag og behandlet og stemt om i Folketingssalen.