Annonce
Politik

DF frygter flygtningestrøm efter aftale om at hente afghanere

Peter Skaarup (DF) mener, det burde være muligt at hjælpe afghanere, der har hjulpet Danmark, i nærområder.

Dansk Folkeparti ville gerne have været med til at hjælpe lokale, afghanske ansatte, som har hjulpet Danmark i Afghanistan, og som nu er i fare på grund af den militante bevægelse Talibans fremfærd i landet.

Men partiet kunne under ingen omstændigheder gå med til, at de ansatte og deres nærmeste familiemedlemmer skulle tilbydes evakuering til Danmark, sådan som et bredt flertal i Folketinget blev enige om onsdag aften.

Det siger Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, hvis parti sammen med Nye Borgerlige som de eneste står uden for aftalen.

- Vi vil gerne støtte tolke og andre afghanske ansatte, der har hjulpet danske styrker og diplomater. Men vi kan ikke bare give en blankocheck til at tage rigtig mange mennesker til Danmark med det resultat, at de formentlig bliver hængende her resten af deres liv, siger han.

Cirka 45 afghanerne bliver af hensyn til deres sikkerhed tilbudt evakuering til Danmark og får midlertidigt ophold i to år.

Spørgsmål: Du har selv nævnt tallet 200. Er det for mange set med Dansk Folkepartis øjne?

- Ja, det er jo bare begyndelsen. Man regner med lidt over 200 personer, fordi man kan gange med en faktor fem, når det gælder familie.

- Dertil kommer, at de personer jo også kan søge familiesammenføring, og at de personer, der er kommet via aftalen direkte, kan søge familiesammenføring. Så det tal kan faktisk ende meget højere, siger han.

Spørgsmål: Hvad siger du til diskussionen om, at Danmark har et moralsk ansvar for at bringe de her afghanere ud af den farefulde situation, de er i?

- Jeg er ikke i tvivl om, at Danmark har et moralsk ansvar for at hjælpe de her mennesker. Det kan vi også gøre, hvis vi vil.

- Der er i dag i Afghanistan steder, hvor man kan forsøge at hjælpe de mennesker, og der er også mulighed for at gøre det i nærområdet.

- Men at bringe dem til Danmark er den lette løsning. Derfor synes vi ikke, det skal være på den måde.

- Vi er også bekymrede for, om andre afghanere og emigranter lader sig inspirere, og at Danmark på grund af det, der sker i øjeblikket i Afghanistan, får en egentlig flygtningestrøm til Danmark, siger Peter Skaarup.

Spørgsmålet om, hvorvidt det var umuligt at sørge for afghanernes sikkerhed i nærområdet, fyldte ellers hos andre partier, der sædvanligvis er kendt for en stram udlændingepolitik.

Spørgsmål: Hvor henter I opbakning til, at det er muligt at hjælpe i nærområderne, uden at afghanerne risikerer liv og lemmer?

- Man kan i hvert fald sige, at hvis man på forhånd afviser, at man afprøver den mulighed, at de kan få hjælp i nærområdet, så duer den mulighed ikke.

- Men regeringen kunne jo seriøst gå ind i at finde et sted og finde områder i nærområdet, hvor man kunne hjælpe de her mennesker. Men det har man simpelthen ikke villet.

- Man har grebet den nemme løsning. Evakuer dem til Danmark, giv dem asyl med familier. Men spørgsmålet er bare, kommer de nogensinde tilbage og er med til at genopbygge deres land? Det tror jeg ikke på, siger Peter Skaarup.

Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission