Annonce
Politik

DF lægger Thyra Frank-sag bag sig efter beklagelse

Ældreminister Thyra Frank (LA) beklager og er ked af sin håndtering af de sager, der er kommet frem om hendes tid som forstander for plejehjemmet Lotte. DF ser nu sagen som lukket. Foto: Polfoto/Jens Dresling

Thyra Frank beklager sin håndtering af plejehjemssager. Nu er sagen ryddet af bordet, siger DF-ordfører.

DF stiller sig tilfreds med ældreminister Thyra Franks (LA) beklagelse af sin håndtering af de sager, der er kommet frem om hendes tid som forstander for plejehjemmet Lotte.

Det fortæller ældreordfører Jeppe Jakobsen (DF), der gerne vil lægge sagen bag sig.

- Det er godt, at ældreministeren skærer tydeligt igennem uden nogen vævende snak og beklager det, der foregik på plejehjemmet Lotte.

- Sagen er ryddet af bordet for vores vedkommende. Nu ser vi fremad, siger ordføreren.

Både Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet har i sidste uge afkrævet konkrete svar fra ældreministeren og en "klar afstandtagen" fra den praksis, der var på plejehjemmet Lotte i hendes tid som forstander.

Tirsdag aften er Thyra Frank så kommet med en beklagelse i en skriftlig kommentar.

- Jeg er ked af, hvis bemærkningerne om arbejdspladsvurderinger i min bog har givet indtryk af, at jeg ikke har taget arbejdsmiljøet på plejehjemmet Lotte alvorligt, skriver ministeren blandt andet.

Og den beklagelse er Jeppe Jakobsen tilfreds med. Han fortæller samtidigt, at det var vigtigt for ham at komme med kritikken.

- Det er vigtigt, at en minister respekterer den lovgivning, som vi vedtager i Folketinget. Vi synes, at der var blevet slået tvivl om den praksis, som ministeren havde stået for på plejehjemmet Lotte.

Kritikken af Thyra Frank skyldes blandt andet, at hun i en bog har beskrevet, hvordan hun som forstander kopierede lovpligtige arbejdspladsvurderinger fra et andet plejehjem.

I sin beklagelse gør ministeren det klart, at hun ikke har kopieret arbejdspladsvurderinger.

- Hun siger klart, at det ikke passer, hvad der står i de bøger. Det må være en sag mellem hendes forelægger og hende selv. Jeg har ikke nogen grund til at tro, at det ikke skulle være rigtigt, siger Jeppe Jakobsen

En anden del af kritikken er gået på, at plejehjemmet Lotte rådede over flere penge end andre plejehjem.

Det har Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti kritiseret, da Thyra Frank samtidigt har talt for, at der ikke er brug for flere penge til plejehjemmene, men bedre ledelse og mere værdighed.

  • Thyra Frank beklager sin håndtering af plejehjemssager
    Ældreminister Thyra Frank (LA) beklager og er ked af sin håndtering af de sager, der er kommet frem om hendes tid som forstander for plejehjemmet Lotte. DF ser nu sagen som lukket. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Guldborgsund

Sidste skoledag løb løbsk: Bar røv til politiet

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik

Indland

Jagtulykke koster 53-årig mand livet

Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

Vejret

Weekenden bliver varm men slutter for en landsdel med byger

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Annonce
Annonce
Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land