Annonce
Politik

DF-profil: Svært at blive genvalgt til hovedbestyrelsen

Martin Henriksen (DF) er centrum for en fløjkrig i Dansk Folkeparti i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Martin Henriksen mener, der er kræfter i partiet, som vil af med ham, men han vil "kæmpe til det sidste."

Dansk Folkepartis tidligere folketingsmedlem Martin Henriksen vurderer, at han får svært ved at blive genvalgt til partiets hovedbestyrelse.

Det siger Martin Henriksen efter den seneste tids ballade om fløjkrige i DF og forud for partiets årsmøde om en uge. Her er han på valg lørdag.

- I forhold til min egen personlige situation skal jeg ikke lægge skjul på, at efter den seneste udmelding fra Pia Kjærsgaard og Søren Espersen - som er nogle af de veteraner, som jeg ved, at medlemmerne lytter til - må jeg være realistisk og sige, at det er meget op ad bakke. Og nok også usandsynligt, at jeg bliver genvalgt til hovedbestyrelsen, siger Henriksen.

Han henviser til DF's tidligere formand Pia Kjærsgaard og partiets tidligere næstformand Søren Espersen.

Henriksen har åbent kritiseret DF's linje på udlændingepolitikken. Det førte tidligere på måneden til kritik fra blandt andre folketingsmedlemmerne Espersen og Kjærsgaard.

Blandt andet sagde Søren Espersen, at det var "uanstændigt" at anfægte Pia Kjærsgaards linje. Hun er i dag DF's udlændingeordfører.

Espersens ord faldt, efter at Henriksen i et oplæg på et medlemsmøde i DF's afdeling i Hjørring i Nordjylland talte åbent om splittelse i partiet, hvad angår udlændingepolitikken.

Henriksen understreger, at han trods "strid modvind" kæmper til det sidste, som han udtrykker det.

Han har længe været meget uenig med partifællerne Peter Kofod, der sidder i Europa-Parlamentet, og hovedbestyrelsesmedlemmet Anders Vistisen.

Duoen ønsker en anden retning for DF end Henriksen, som selv mener, at DF generelt skal være mere stram i udlændingepolitikken.

- Jeg kunne nok godt håndtere Kofod og Vistisen, men når to så markante DF-skikkelser som Espersen og Kjærsgaard går ud med en hård kritik af min person og mine holdninger, må man også tage bestik af det.

- Men jeg vil gerne understrege, at jeg agter at kæmpe kampen til det sidste. Jeg har ikke tænkt mig at give op, bare fordi der er strid modvind, siger Martin Henriksen.

Diskussion omkring fløjkrig i DF vil han ikke kommentere. Det har Henriksen lovet formand Kristian Thulesen Dahl, fortæller han.

* Spørgsmål: Martin Henriksen, hvad betyder det for din fremtid i partiet, hvis du ikke bliver genvalgt?

- Min indstilling er, at jeg bliver ved med at kæmpe til det sidste. Det gælder både i forhold til valget i hovedstyrelsen og i forhold til min fremtid i partiet.

- Der er et massivt pres på undertegnede. Der er et ønske om, at de holdninger, som jeg har, ikke skal være i partiet. Det har jeg noteret mig. Men ikke desto mindre tænker jeg at blive ved, siger Henriksen.

* Spørgsmål: Men kan presset blive for stort?

- Jeg har ingen planer om at stoppe i partiet. Men jeg kan konstatere, at der er folk, der lægger et pres på i forhold til det.

- Jeg har en række gange stået omringet af flere personer i ghettoområder, som ikke ville mig det godt, og hvis jeg kunne overleve det, så kan jeg også overleve det, der foregår nu og her, siger han.

I søndagens Jyllands-Posten står tre medlemmer fra DF's bagland frem og melder deres kandidatur til hovedbestyrelsen. Det er lokalformændene Danny Rosenkilde (Nordjylland), Lene Baggesø (Sydjylland) og Jens Vornøe (København).

Foruden Henriksen er også Anders Vistisen og Erik Høgh-Sørensen på valg. Sidstnævnte er på Henriksens side i striden.

Hverken Kristian Thulesen Dahl, Søren Espersen eller Pia Kjærsgaard ønsker at kommentere Martin Henriksens udmeldinger.

  • Martin Henriksen og Peter Skaarup ved valgfesten hos DF (Dansk Folkeparti) på i Snapstinget på Christiansborg i København under Folketingsvalget 2019, onsdag den 5. juni 2019.
    Martin Henriksen (DF) er centrum for en fløjkrig i Dansk Folkeparti i øjeblikket. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission

Lokal nyt

Glad formand: - Det er noget, jeg virkelig har kæmpet for i mange år