Annonce
Politik

DF's ensomme spidskandidat vil trække på vraget ven

Peter Kofod (DF) omfavner vennen Anders Vistisen (DF), efter at det står fast, at kun førstnævnte er valgt ind i Europa-Parlamentet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Peter Kofod bliver ene om at repræsentere DF i Europa-Parlamentet efter partiets dårlige valgresultat.

Spidskandidat Peter Kofod (DF) får en stejl læringskurve i Europa-Parlamentet.

Det erkender han efter søndagens dårlige valg for DF, hvor partiet blot fik ét mandat. Dermed skal Kofod alene til parlamentet, hvor han er uden erfaring.

Anders Vistisen, DF's nuværende gruppeformand i Bruxelles og nær ven til Kofod, blev ikke genvalgt. Vistisen var nummer to på DF's kandidatliste.

- At vi er i en situation, hvor et så kompetent medlem af EU-Parlamentet ikke bliver genvalgt, det er brandærgerligt, siger Kofod.

Han understreger, at han ikke har fortrudt at være spidskandidat. Kofod blev først i februar udpeget som spidskandidat af DF-toppen. Det skete, selv om Vistisen gerne ville være spidskandidat.

- Det er hele grundforudsætningen, når man er i politik, at man kan vinde valg, og at man kan tabe valg. Det er den risiko, der er, når man laver det, jeg laver, og det som Anders laver, siger Kofod.

DF fik fire mandater ved det forrige valg i 2014 og blev dermed Danmarks største parti i Europa-Parlamentet.

Meningsmålinger havde længe peget på et skidt 2019-resultat for DF. Men partiet havde regnet med to mandater, så makkerparret Kofod/Vistisen kunne rejse til Bruxelles sammen.

En skuffet Vistisen udtrykte på valgaftenen søndag i nederlagets stund, at han nu måtte finde sig et rigtigt job.

Kunne det eksempelvis være som rådgiver for den uerfarne Kofod i Bruxelles? Til det siger Kofod:

- Jeg håber, at han rådgiver mig på den måde, at vi taler rigtig meget sammen.

- Anders har mange gode synspunkter og holdninger, så jeg håber, at han vil blive ved med at rådgive mig uanset hvad.

- Nu skal vi lige have rystet det her af os. Vi skal også lige have sovet ud nogle dage.

- Jeg kan godt afsløre, at ingen af os har fået megen søvn de seneste uger, og ingen af os har fået set vores koner så meget i løbet af de seneste uger, siger Peter Kofod.

  • EP19: Valgfester på Christiansborg
    Peter Kofod (DF) omfavner vennen Anders Vistisen (DF), efter at det står fast, at kun førstnævnte er valgt ind i Europa-Parlamentet. Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for