Direktør: Behov for kontrol med gidselforhandlinger

Det siger Fritz Ganzhorn, direktør i fagforeningen Søfartens Ledere.

- Der er behov for, at myndighederne som de eneste herhjemme kan åbne døren for at tjekke, om alt foregår, som det skal. I Shipcraft-sagen var der oplagt noget, der ikke kørte, som det skulle.

- Vi har set et rederi, der har kunnet sidde meget alene og meget længe uden at komme nogen vegne, siger Fritz Ganzhorn til Ritzau.

Direktøren er tilfreds med, at Folketingets Udenrigspolitiske Nævn på Enhedslistens initiativ skal endevende den langvarige gidselsag.

Partiet har foreslået nedsættelsen af et uvildigt pirat-gidselråd med faglig ekspertise, der kan overtage forhandlingerne på rederiets eller virksomhedens regning.

- Der har været mange spekulationer om, hvorvidt rederiet ikke ønskede eller kunne fremskaffe penge til forhandlingerne og løsesum, og det er ikke lovpligtigt, at rederier skal forsikre sig mod kidnapning af søfolk.

- Derfor er der, som i mange andre sammenhænge i det danske samfund behov for et uvildigt organ, der kan kontrollere, om tingene kører, som de skal, siger Fritz Ganzhorn.

Kaptajn Eddy Lopéz lider i dag mentalt efter de voldsomme oplevelser under den langvarige gidseltagning, hvor han og besætningen blev udsat for tæsk, trusler og tortur. Jo længere sagen trak ud, des mere voldelige blev piraterne mod gidslerne.

Lopéz føler sig svigtet og glemt og mener, at den danske stat burde have grebet ind over for rederiet langt tidligere.

- Det duede ikke, at Claus Bech (rederiets direktør, red.) selv sad og forhandlede, det skulle han ikke have lov til for de danske myndigheder. Der skete først rigtig noget, da en professionel forhandler kom på i 2012. Da havde vi siddet som gidsler i et år, siger Eddy Lopéz til Ritzau.

I andre danske gidsel- og kapringssager var der professionelle forhandlere på fra starten, og skibe og gidsler kom hjem efter to-tre måneder. Det gjaldt blandt andet Danica White-kapringen i 2007 og Clipper-skibet CEC Future i 2008.

/ritzau/