Annonce
Politik

Efter et års pause genindføres patientrettigheder fra marts

Udredningsretten og behandlingsgarantien bliver genindført fra marts på grund af lavere smitte med coronavirus i samfundet. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix

Udredningsretten og behandlingsgarantien genindføres efter et år som ventet i hele Danmark fra marts.

Antallet af coronapatienter på landets sygehuse er nu faldet så meget, at der er plads til at genindføre en række patientrettigheder.

Det betyder, at udredningsretten og behandlingsgarantien bliver genindført fra marts på grund af lavere smitte med coronavirus i samfundet.

Det fremgår af et pressemøde med regeringen onsdag aften.

I december blev patientrettighederne igen udskudt til 1. marts 2021. Derfor er det ikke uventet, at de nu bliver genindført i hele landet.

I et år har Regionerne haft mulighed for at se bort fra garantierne.

- Vi har bragt os hen et rigtigt godt sted, hvor der er rum til at åbne og samtidig have et sygehusvæsen, der er intakt og kan håndtere covid og alle de andre patienter med sygdomme, som sundhedsvæsenet også skal kunne behandle og håndtere, siger sundhedsminister Magnus Heunicke (S).

Han uddyber, at den britiske coronavariant, som er mere smitsom end den oprindelige, udgør en væsentlig usikkerhed.

I dag er cirka 12 procent af de medicinske sengepladser og cirka 15 procent af de intensive sengepladser reserveret til coronavirus i brug.

Patientrettighederne blev suspenderet for at give hospitalerne bedre plads til at håndtere coronapatienter.

Det har betydet, at alle ikke-akutte operationer og behandlinger er blevet udskudt.

Bag aftalen står regeringen og Danske Regioner, der driver hospitalsvæsenet.

- Vi har aftalt med Danske Regioner, at vi fra og med mandag 1. marts genindfører patientrettigheder i vores sundhedsvæsen i hele Danmark. Det er både udrednings- og behandlingsretten.

- Hvis man har symptomer på sygdom, så kontakt lægen, for vores sundhedsvæsen har åbent, siger Magnus Heunicke.

Udredningsretten betyder, at patienter, der bliver henvist fra deres praktiserende læge, inden for 30 dage enten skal have stillet en diagnose eller have en plan for det videre udredningsforløb.

Behandlingsgaranti betyder, at patienter har krav på behandlingen indenfor 30 dage, fra man er blevet udredt.

  • PLUS Færre går til screening for brystkræft
    Udredningsretten og behandlingsgarantien bliver genindført fra marts på grund af lavere smitte med coronavirus i samfundet. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission