Annonce
Politik

Efterforskning i Messerschmidt-sag afsluttes senest i juni

Justitsminister Nick Hækkerup (S) kunne torsdag ikke bidrage med mange nye oplysninger om den såkaldte Meld- og Feld-sag med DF's Morten Messerschmidt i centrum. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Tilbage i 2016 blev DF's nuværende næstformand meldt til politiet for muligt svig med offentlige midler.

Det er fortsat planen, at Søik, bedre kendt som Bagmandspolitiet, forventer at afslutte efterforskningen af den såkaldte Meld- og Feld-sag i første halvdel af 2021.

Det siger justitsminister Nick Hækkerup (S) torsdag på et samråd om sagen, der kort handler om, at tidligere medlem af Europa-Parlamentet Morten Messerschmidt (DF) er anklaget for misbrug af EU-midler. Han er i dag medlem af Folketinget og næstformand i DF.

- Der er tale om en sag, der er under efterforskning af Søik. Så der er også nogle klare begrænsninger til, hvad jeg kan oplyse om sagen.

- Søik har oplyst, at efterforskningen forventes at være afsluttet i første halvdel af 2021, siger Hækkerup og tilføjer, at han også tidligere har meldt noget lignende ud.

Søik har indtil videre gennemført 14 afhøringer i Danmark og i udlandet. Det oplyser Hækkerup.

En af de afhørte er i ifølge Ekstra Bladet formanden for DF, Kristian Thulesen Dahl, der ifølge avisen for nyligt blev afhørt. Det samme er tilfældet for gruppeformand Peter Skaarup, skriver avisen.

De to har ikke ønsket at kommentere afhøringerne over for Ekstra Bladet.

Det var tilbage i august 2016, at Messerschmidt blev meldt til politiet for muligt svig med offentlige midler i Meld og Feld - henholdsvis en alliance af partier i EU og en fond.

Det er Folketingets retsudvalg, som på vegne af løsgænger Jens Rohde har bedt justitsministeren give en status i sagen. Rohde er også tidligere europaparlamentariker. Han mener, at sagen burde være afsluttet allerede.

- Uanset hvad man mener om Meld og Feld, og hvad der er foregået, og uanset hvilket personligt politisk forhold, man kunne have til Morten Messerschmidt, så må retssikkerheden også gælde for Loke såvel som for Thor, siger Rohde.

- Jeg synes, der er rimelig grund til at sætte spørgsmålstegn ved, om det yder en person retssikkerhed, at en sag skal tage seks år, som tilfældet næsten er i skrivende stund, siger Rohde, der har en fortid i Venstre og indtil for nylig De Radikale.

Sagen har været undersøgt af EU's kontor til bekæmpelse af svig, Olaf. Mistanken drejer sig tilsyneladende om misbrug af offentlige midler og om identitetstyveri.

Det har tidligere heddet sig, at der kom en afklaring ved udgangen af 2020. Så hed det sig, at det ville ske i første kvartal i år. Dernæst første halvdel af 2021. Sidstnævnte gælder altså fortsat, bekræfter Hækkerup.

En række partier har kritiseret den lange sagsbehandlingstid. Man kan "ikke have en mand hængende i limbo i så lang tid", har Venstres retsordfører, Preben Bang Henriksen, eksempelvis udtalt.

Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt venter og venter på en afslutning i den såkaldte Meld- og Feld-sag med ham selv i hovedrollen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Justitsminister Nick Hækkerup (S) i samråd om Meld og Feld sagen på Christiansborg torsdag den 25. februar 2021.
    Justitsminister Nick Hækkerup (S) kunne torsdag ikke bidrage med mange nye oplysninger om den såkaldte Meld- og Feld-sag med DF's Morten Messerschmidt i centrum. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
  • Møde i salen om blandt andet forslag til epidemiloven og forslag til udbetaling af de resterende feriepenge. Begivenhederne foregår i Folketingssalen på Christiansborg i København tirsdag den 23. februar 2021.
    Dansk Folkepartis Morten Messerschmidt venter og venter på en afslutning i den såkaldte Meld- og Feld-sag med ham selv i hovedrollen. (Arkivfoto) Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
112

Vold i Nakskov: Blev slået flere gange i ansigtet

Nykøbing

Nedslående besked fra legendarisk værtshus

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Lolland

Fejrede årsdagen: Men en ville ikke ned at kigge

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Lolland

Vil af med sine apoteker: - Vi har ikke holdt ferie i 10 år

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Skole

Tesfaye: Folkeskoleaftale skal tage hånd om lav bestå-procent

Nykøbing

Slap A' for en fest: - Det var én stor overraskelse

Indland

Statsministeren venter flere russiske hybridangreb

Lolland

Flest i landet: Så mange dumper dansk og matematik på Lolland

Annonce
Annonce
Trafik

Var totalt spærret: Gaffeltruck væltet på motorvejen

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Vejret

DMI: Mandag bliver våd, men så kommer forårssolen

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster

Femern

Den første er færdig: Vigtigt skridt i kæmpe-byggeri

Guldborgsund

Gert gennemførte sit monster-projekt

Indland

DSB varsler forsinkelser og aflyste tog mandag morgen