Annonce
Politik

Ekskluderet DF'er svarer igen: Skeletter vil rasle ud af skabet

Erik Høgh-Sørensen ankommer til Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. Mandag aften blev han ekskluderet fra partiet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Lokalpolitikeren Erik Høgh-Sørensen er smidt ud af Dansk Folkeparti efter politianmeldelser og personangreb.

Lokalpolitikeren Erik Høgh-Sørensen fra Hjørring Byråd er lettet over, at han er blevet ekskluderet fra Dansk Folkeparti.

Det siger han til Ritzau, efter at partiets hovedbestyrelse sent mandag aften tog beslutningen om at ekskludere den omstridte - nu tidligere - DF'er.

- Jeg er faktisk lettet, i og med at jeg ikke skal stå på mål for Meld og Feld og andre dokumentfalsksager, siger Erik Høgh-Sørensen.

Hovedbestyrelsen har blandt andet ekskluderet Høgh-Sørensen, fordi han har indgivet en politianmeldelse mod en række partifæller. Det skriver Dansk Folkeparti i en mail til Ritzau.

Anmeldelsen går på, at de anmeldte personer angiveligt ikke har reageret på Hjørrings DF-bestyrelses indkøb af blandt andet mad til de lokale bestyrelsesmøder.

Partiets formand, Morten Messerschmidt, skulle være blandt de personer, som er blevet meldt til politiet. Ritzau forsøger at få bekræftet fra politiet, at det har modtaget en anmeldelse.

Adspurgt hvorfor Erik Høgh-Sørensen ikke bare selv har meldt sig ud af partiet, nu når han er lettet over ikke at være medlem mere, svarer han:

- Det er, fordi jeg fik et kanonvalg i Hjørring Byråd, men de, der stemte på mig, gjorde det, fordi jeg var medlem af DF, så jeg ville ikke gå selv, siger han.

- Derimod nu, hvor jeg er blevet ekskluderet, tager jeg mit gode mandat med mig og går, og så fører jeg den politik, som jeg har lovet vælgerne.

Ifølge Dansk Folkeparti skyldes eksklusionen også, at Erik Høgh-Sørensen er kommet med angreb mod partiet.

Det gjorde han senest mandag i et interview i Politiken, hvor han beskyldte DF-formanden for at være "en tyran på en tømmerflåde".

- Der har været alt for meget uro i Dansk Folkeparti med fokus på personsager og offentlige angreb, siger partisekretær Jens Vornøe.

- Det vil hovedbestyrelsen ikke acceptere og sætter hermed en klar grænse for tilladelig adfærd. Det er på den baggrund, Erik Høgh-Sørensen er ekskluderet med omgående virkning.

Erik Høgh-Sørensen siger, at han på trods eksklusionen stadig vil forsøge at dokumentere, at der er alvorlige problemer i Dansk Folkeparti.

- Der er masser af andet guf. Der kommer flere dokumenter frem. Der bliver ved med at rasle skeletter ud af skabet i Hjørring, og det er symptomatisk for hele partiet, siger det tidligere DF-medlem.

Erik Høgh-Sørensen havde oprindeligt meldt sig som kandidat til posten som ny formand for Dansk Folkeparti, i forbindelse med at der skulle vælges ny formand på et ekstraordinært årsmøde i januar.

Han trak sig dog nogle dage før årsmødet. For ham kom det i stedet til at handle om, at Morten Messerschmidt ikke skulle blive valgt.

Erik Høgh-Sørensen har været kendt som en strammer på udlændingeområdet i partiet. Han er ad flere omgange raget uklar med både ledelse og eget bagland.

  • (ARKIV) Erik Høgh-Sørensen
    Erik Høgh-Sørensen ankommer til Dansk Folkepartis ekstraordinære årsmøde i Herning søndag den 23. januar 2022. Mandag aften blev han ekskluderet fra partiet. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Erhverv

Lander millionoverskud trods vanskeligt år

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Ø-formand ”scoutede” på folkemøde