Selvom justitsministeren ikke kan beordre Eritrea-rapport droppet, så er den reelt lagt på is, siger ekspert.
Mens de politiske bølger fortsat går højt om Udlændingestyrelsens omstridte rapport om Eritrea, så ligner selve rapporten en død sild i virkelighedens verden.
Sådan lyder det fra lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet, Sten Bønsing.
Rapporten og metoderne omkring dens tilblivelse er ganske usædvanligt blevet undsagt af FN, af rapportens oprindelige hovedforfattere samt af de to eneste navngivne enkeltpersoner, der optræder som kilder i rapporten.
Det fik justitsminister Mette Frederiksen (S) til at forlange en redegørelse for forløbet - en redegørelse, som hun var så utilfreds med, at hun i fuld offentlighed gav Udlændingestyrelsen 24 timer til at komme med supplerende svar.
Alt i alt en belastning, der vil gøre det svært for myndighederne at bruge den i en konkret behandling af asylansøgninger, vurderer Sten Bønsing.
- Jeg har svært ved at forestille mig, at den rapport vil få ret stor betydning, siger han.
- For hvis man tillægger rapporten en betydning, så skal den jo indgå i de konkrete afgørelser af sager. Og for en advokat vil det jo nærmest ligge på den flade hånd at problematisere den rapport. Så reelt vil den være lagt på is, vurderer Sten Bønsing.
Men uanset, hvad justitsministeren i øvrigt måtte mene om rapporten, så har hun et smalt manøvrerum for at udtrykke det offentligt, siger Sten Bønsing.
Og hun har ingen mulighed for eksempelvis at beordre den skrottet.
- Det vil være i strid med armslængdeprincippet, for det er styrelsen selv, der vil vurdere, hvilket grundlag der skal indgå i sagsbehandlingen.
- Og jeg vil også vurdere, at det vil være at gå lige tæt nok på, hvis hun holder sig til at sige, at hendes personlige holdning er, at den burde skrottes, siger Sten Bønsing.