Annonce
Politik

Røde partier afviser forslag om at halvere uddannelser

Uddannelses- og forskningsministeren, børne- og undervisningsministeren og økonomiministeren afholder pressemøde om regeringens reformudspil på uddannelser i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Regeringen foreslår i et nyt reformudspil at halvere op mod halvdelen af universiteternes kandidatuddannelser.

"Et farligt eksperiment" og et "kæmpe svigt af vores videnssamfund".

Sådan lyder noget af den kritik, som Enhedslisten og De Radikale kommer med af regeringens udspil til en reform af universitetsuddannelserne, der netop er blevet præsenteret.

Blandt andet vil regeringen halvere op mod halvdelen af kandidatuddannelser, så de i stedet for to år kommer til at vare lidt mere end et år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er et voldsomt angreb på vores uddannelsessystem og vores velfærd. De unge må sidde måbende tilbage, siger Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

- De er i forvejen generation forsøgskanin, der nu igen lægger ryg til et angreb fra politikerne.

Også De Radikales uddannelsesordfører, Katrine Robsøe, er stærkt kritisk.

- For første gang har en dansk regering som erklæret mål at sænke uddannelsesniveauet! At halvere op mod halvdelen af alle kandidatuddannelser er ufatteligt kortsigtet og et kæmpe svigt af vores videnssamfund, skriver hun på Twitter som en reaktion på udspillet.

Regeringen vil forhandle om udspillet, og her kan SF blive et vigtigt parti. Partiet er dog skeptisk.

- Vi skal klart have seriøse indrømmelser. Men jeg tror også, at vores uddannelsessystem er for vigtigt til at overlade til regeringen selv. Vi kan gøre meget godt i et forhandlingsforløb.

- Som udspillet ligger lige nu, resulterer det i dårligere uddannelser, men kan vi få flyttet det, så det giver studerende flere valgmuligheder og fleksibilitet, kan det ende positivt, siger uddannelsesordfører Sofie Lippert (SF).

Hun er særligt bekymret for, om udspillet betyder, at der uddannes færre lærere, pædagoger og læger.

Til gengæld er Dansk Folkeparti og Danmarksdemokraterne mildere stemt overfor regeringens udspil.

Særligt Danmarksdemokraterne tager positivt imod regeringens bud på en reform af universitetsuddannelserne.

- Jeg synes, at det ligner et interessant udspil, som vi glæder os til at dykke ned i den kommende tid, siger Danmarksdemokraternes uddannelsesordfører, Marlene Harpsøe.

- Vi er enige med regeringen i, at det er vigtigt at koble studieliv og arbejdsliv meget mere sammen, så når man er færdig som dimittend bedre kan træde ud på arbejdsmarkedet.

Dansk Folkepartis Mette Thiesen siger, at der både er gode ting i udspillet, men også dele som DF gerne vil lave om.

Blandt andet synes partiet ikke om, at regeringen forslår at oprette 2500 flere engelsksprogede uddannelsespladser.

- Det mener vi, simpelthen ikke overhovedet er den rigtige vej at gå. Vi skal prioritere Danmark og danskerne, siger Mette Thiesen.

Den del er Danmarksdemokraterne også kritisk overfor.

- Vi skal undgå, at der skal sådan en uddannelsesturisme til Danmark, som koster os rigtig meget i SU, men som aldrig bliver betalt tilbage, siger Marlene Harpsøe.

/ritzau/

  • Pressemøde om regeringens reformkurs på uddannelser
    Uddannelses- og forskningsministeren, børne- og undervisningsministeren og økonomiministeren afholder pressemøde om regeringens reformudspil på uddannelser i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Sport

NFH leverer storslået mirakel - Tvinger Odense ud i ny semifinale

Nykøbing

Store planer for området: Boliger skal erstatte rådhus

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Maribo

Væltede på knallert, truede vidner og faldt i søvn

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

Nykøbing

Philips årelange kamp er slut: Køber bygning og ændrer navn

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud

112

Forhindrede brand ved hus i at sprede sig

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Guldborgsund

Stort dyr midt på motorvejen

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Guldborgsund

Borgmester: Vi sparer penge på nyt rådhus

Indland

Efter skjulte optagelser: Tager fuldt ansvar for hestemishandling

Indland

Studie udpeger sommeren 2023 som den varmeste siden år 0

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Aftale på plads: Nyt rådhus og hotel på havnen

Falster

Gik helt galt: Diesel fossede ud

112

Tiltalt i Korsør-sagen: - Det var et uheld

Nykøbing

Gentager succesen på torvet i Nykøbing

Guldborgsund

Brand i rendegraver på hovedvej

Lokal nyt

Renés dyre OL-billet: - Har kostet mig tæt på en million

112

Det er manden i Korsør-sagen tiltalt for