Annonce
Politik

Ellemann-Jensen: Blå partier skal passe deres egen kiosk

Andre skal lade være med at bestemme, hvd Venstre skal mene, siger Venstres formand, Jakob Elleman-Jensen (V), i et interview med Jyllands-Posten. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Flere af de borgerlige partier har efterlyst en tydeligere profil fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, mener, at partierne i blå blok skal holde op med at fortælle, hvordan han og Venstre skal agere.

Særligt når det gælder velfærd og udlændinge, skriver Jyllands-Posten.

- Andre vil gerne gøre sig til herre over, hvad Venstre mener. Det skal de lade være med, siger Ellemann-Jensen til avisen.

Ellemann-Jensen har været formand for Venstre i tre måneder. Flere af de borgerlige partier har siden efterlyst en tydeligere profil fra Venstres nye formand.

De Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, har krævet, at Venstre dropper partiets "velfærdsløfte" om at tilføre den offentlige sektor milliarder de kommende år.

Senest har DF-formand Kristian Thulesen Dahl i Berlingske udtalt en bekymring for, at Ellemann vil føre en mere lempelig udlændingepolitik.

- Hvis nu vi hver især passer vores egen kiosk, så kan det være, at vi vil have større succes, siger Jakob Ellemann-Jensen.

Han fastholder, at Venstre med ham ved roret står fast på Lars Løkke Rasmussens (V) velfærdsløfte, skattestoppet, men ikke skattelettelser, og en "fast og fair udlændingepolitik".

Ellemann-Jensen sammenligner den nuværende situation i blå blok med 1980'ernes fragmentering på den yderste venstrefløj.

Han afviser, at der kan og skal skabes en samlet, fælles platform i blå blok frem mod næste valg.

- Vi skal ikke være bange for at mene noget forskelligt, siger han.

Kristian Thulesen Dahl støtter, at "hvert parti byder sig til med sine egne varer". Men han mener, at uklarheden om udlændingepolitikken i Venstre er en særlig udfordring.

Søren Pape Poulsen kalder det "kun naturligt", at partierne mener noget forskelligt.

Han mener dog, partierne er nødt til at diskutere tingene med hinanden, hvis de en dag skal kunne gå i regering sammen.

- Derfor siger vi også, at vi er bekymrede på det borgerlige Danmarks vegne, hvis politikken skal være, at hele det økonomiske råderum skal bruges på en endnu større offentlig sektor, og der ikke er en krone til dem, der går på arbejde hver eneste dag, siger Søren Pape Poulsen i en skriftlig kommentar.

Hos Liberal Alliance siger partileder Alex Vanopslagh, at det ikke er op til de øvrige blå partier at definere Venstres politik.

- Jeg er helt sikker på, at Jakob Ellemann vil søge at lægge en linje, der kan samle de blå partier, i respekt for at vi er forskellige partier med forskellige syn på tingene i nogle sammenhænge, skriver han på Twitter.

Citeret artikel fra Jyllands-Posten
  • Parade under Flagdag for Danmarks Udsendte
    Andre skal lade være med at bestemme, hvd Venstre skal mene, siger Venstres formand, Jakob Elleman-Jensen (V), i et interview med Jyllands-Posten. Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Pia Kjærsgaard: Det må ikke ske igen

Politik

Har du styr på din stemme? Tag vores kandidattest her

Annonce
Annonce
Maribo

Renoveringskapløb: Flere huse ramt af råd

Sport

Nye tørre tæsk til chanceløse Nykøbing FC

Sport

Slagen NFC-spiller: - Det er en hård omgang

Guldborgsund

Frank fra Kastaniegaarden til topmøde

Lolland

Kommunalt forslag betyder store udgifter for husejere

112

Bagagen lugtede mistænkeligt - og det var der en grund til

Nordfalster

- Jeg bliver så harm over, at det bliver ødelagt for dem, der gør noget for andre

Guldborgsund

Nyt samarbejde? Kan ikke sige så meget konkret endnu

Maribo

Karen Margrethe druknede i vandmasserne

Guldborgsund

Simon Hansen ser tabte forældre

Sport

Efter tre nederlag i træk: - Vi tager til Roskilde for at få noget med hjem

Lolland

Skybrud kan ramme folkemøde: Vi har beredskabet klar

Guldborgsund

Brobyggeri når milepæl - og det kan bilisterne glæde sig over

Guldborgsund

Holger Schou er pissehamrende stolt

Lolland

Jørgen har været med hver gang siden 1974: - Det er svært at stoppe

Annonce
Annonce
Lolland

Snart ryger de ud: - Jeg synes, det er lidt diskriminerende

Lolland

Basse, kaffe og politisk debat: Nu er det i gang

Udland

Trump kendt skyldig: Ingen er hævet over loven

Lolland

Dansk tv-kendis: Sydhavsøerne har det hele

112

55-årig sigtet for voldtægt af ung kvinde: Nu har retten talt

Guldborgsund

Efter tronskifte: Nu melder kongehuset ud om lokal protektion

Guldborgsund

Stor redningsøvelse ud for Gedser