Flertal vil finde flere penge til Forsvaret, men det er meget svært at finde 18 milliarder kroner hvert år.
Flere lande vil øge deres forsvarsudgifter efter Ruslands invasion af Ukraine. Det ventes dog at blive en udfordring for Danmark, da det kan blive svært at finde pengene til det.
De seneste dage har der været møder mellem flere partiledere i Statsministeriet, og fredag dukker Venstre op til forhandlingerne igen.
- Jeg tror, der er en vis villighed til at skaffe pengene. Der er mange ømme tæer i det her, fordi der er mange ønsker fra de forskellige partier.
- Vi har et skattestop, vi har et velfærdsløfte. Vi vil gerne sikre, at økonomien følger med, når der kommer flere børn og gamle. Der er en masse ting, som skal passe sammen, siger formand Jakob Ellemann-Jensen (V) før mødet.
Han kommer ikke ind på, om Venstre er villig til at gå på kompromis med dets skattestop eller velfærdsløftet om flere penge til børn og ældre.
Hvis et politisk flertal bliver enig om at øge udgifterne til Forsvaret til to procent af bruttonationalproduktet, bnp, skal der årligt findes knap 18 milliarder kroner mere end i dag.
Ellemann håber, at man når til enighed, selv om det ser svært ud.
- Jeg har meget stor respekt for, at der er en fælles politisk ambition om at nå det her mål. Vi har et forslag til, hvordan finansieringen kan finde sted.
- Den tager jeg ved forhandlingsbordet for ikke at komme ud i noget træklatring fra nogens side overhovedet, siger han.
Fronterne er på forhånd trukket op. Konservatives formand, Søren Pape Poulsen, sagde torsdag til Berlingske, at han er klar til velfærdsbesparelser og hårde reformer for at finde pengene.
Fredag talte SF-leder Pia Olsen Dyhr for at hæve skatterne og afviste kategorisk at forringe velfærden for at investere i forsvar.
Dansk Folkeparti er ikke indkaldt til møderne i Statsministeriet, men foreslår at finde pengene ved at spare på udgifter til udlændinge.
Forsvarsminister Morten Bødskov (S) afviste fredag at pege på, hvor pengene skal komme fra.
- Det er klart, at det vil tage nogle år. Det tror jeg også, at der er en klar erkendelse af, men retningen er den samme, sagde han til TV 2 News.
Danmark har et økonomisk råderum på i alt mindst 25 milliarder kroner frem mod 2025. Men det er penge, der er usikkerhed om, fordi det er en prognose.
Desuden er de fleste af pengene reserveret til stigende udgifter til de flere børn og flere ældre, der ventes.
Under coronakrisen har Danmark brugt historisk mange penge, men det er engangsudgifter, mens udgifter til Forsvaret skal findes hvert år.