Annonce
Politik

Ellemann vil have Danmark på indkøb efter våben til Ukraine

Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der her ses i en tale via videolink til den svenske Riksdag, skal tirsdag tale til Folketinget. (Arkivfoto). Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
Venstre håber, at Ukraines præsident i forbindelse med tale til Folketinget kan mærke dansk opbakning.

Danmark bør gå på indkøb efter våben til Ukraine.

Og det skal den tale, som Ukraines præsident, Volodymyr Zelenskyj, tirsdag holder til Folketinget, meget gerne være med til at skabe opbakning til.

Det siger formand for Venstre Jakob Ellemann-Jensen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Ukraine og Zelenskyj har brug for al den hjælp, de kan få. Det indebærer våbenhjælp. De har vist, at fred og frihed er værd at slås for. Det skal vi hjælpe dem med, siger Jakob Ellemann-Jensen tirsdag morgen.

Spørgsmål: Men har vi flere våben, vi kan sende uden at svække vores eget forsvar?

- Nej, men derfor er der mulighed for at købe de våben andetsteds i stedet for at tage fra hylderne. Jeg mener, at vi skal støtte med våben, som vi kan indkøbe på våbenmarkedet.

Volodymyr Zelenskyj taler tirsdag 12.30 til Folketinget via et videolink fra Ukraine. Herfra har præsidenten talt til flere landes parlamenter og bedt om støtte til sin kamp mod den invasion, som Rusland har udsat Ukraine for.

Jakob Ellemann-Jensen håber, at talen kan blive en anledning til at få styrket sympatien mellem Danmark og Ukraine yderligere.

- Jeg håber, at mine kolleger og jeg står tilbage med følelsen af vigtigheden af at bakke op om Ukraine, siger han.

- Og jeg håber den anden vej, at Zelenskyj står med det klare indtryk, at vi ønsker at bakke op, og at vi i den grad er på Ukraines side.

Ligesom Jakob Ellemann-Jensen skriver SF's formand, Pia Olsen Dyhr, på Facebook, at hun mener, at Danmark skal gå så langt som muligt for at imødekomme Ukraines ønsker "uden at risikere at eskalere" krigen.

- SF er klar til at støtte både yderligere sanktioner, våbenhjælp og fortsat modtagelse af ukrainske flygtninge, skriver hun.

Ruslands invasion af Ukraine har fået en række danske virksomheder, der har forretninger i Rusland, til at forlade landet. Andre har valgt at fortsætte deres aktiviteter i Rusland.

Til de virksomheder, der har valgt at blive i Rusland, advarer Venstre-formanden mod at håbe på en snarlig bedring af situationen.

- Jeg tror, at man som virksomhed, der har valgt at gøre forretning i Rusland, skal gøre sig klart, at vores forhold til Rusland ikke bliver normaliseret inden for en overskuelig fremtid, siger Jakob Ellemann-Jensen.

- De krigsforbrydelser, som man fra Putins side begår nu i Mariupol med direkte beskydning af civilbefolkningen, gør, at vores forhold til Rusland ikke bare vender tilbage til normalen.

- Jeg anerkender, at det er svære overvejelser. Men så må man overveje, hvilken side af historien man ønsker at stå på, siger Venstres formand.

/ritzau/

  • Ukraine''s President Volodymyr Zelenskyj addresses the Swedish parliament via videolink, in Kyiv
    Den ukrainske præsident, Volodymyr Zelenskyj, der her ses i en tale via videolink til den svenske Riksdag, skal tirsdag tale til Folketinget. (Arkivfoto). Foto: Ukrainian Presidential Press Ser/Reuters
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Forurening forsinker eftertragtet boligbyggeri

112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Sport

Cort sørger for ny dansk etapesejr i Dauphiné

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

112

Meldte sig selv efter knivstikkeri: Nu er der nyt fra politiet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission