Annonce
Politik

Enhedslisten vil arbejde for coronatillæg til dagpengemodtagere

Med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen kunne alle Folketingets partier torsdag præsentere endnu en hjælpepakke, som skal hjælpe erhvervslivet under coronakrisen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det er svært at finde et job i disse dage på grund af coronaudbruddet. Flere og flere melder sig arbejdsløse.

Dagpengesatsen skal sættes op under coronakrisen. Det mener Enhedslisten.

Dermed bakker partiet op om forslaget, som 3F's formand, Per Christensen, søndag er kommet med i et interview med A4 Arbejdsliv.

Per Christensen taler om en "coronatillæg", der skal gælde for alle dagpengemodtagere og vare i tre måneder.

Han vil hæve dagpengesatsen midlertidigt med en tredjedel, så man ender på cirka 25.000 kroner om måneden. Den fulde dagpengesats er nu på cirka 19.000 kroner om måneden.

Enhedslisten opfordrer finansminister Nicolai Wammen (S) til at indkalde til forhandlinger i den kommende uge.

- Tusindvis har mistet deres job. Hver eneste dag under coronakrisen bliver arbejdsløshedskøen længere og længere, og de mennesker har ikke en jordisk chance for at finde et arbejde, siger Enhedslistens finansordfører, Rune Lund.

- Det er simpelthen urimeligt, at den tryghed og hjælp, de kan få i form af dagpenge, for manges vedkommende er for lidt til at køre videre med et budget til en almindelig familie i særlig lang tid, siger Rune Lund.

Fra mandag til lørdag i denne uge har mere end 21.600 personer meldt sig ledige. Alene lørdag meldte 604 personer sig som arbejdsløse.

Det er mere end dobbelt så mange som på en almindelig lørdag, oplyser Beskæftigelsesministeriet.

I torsdags blev regeringen sammen med alle Folketingets partier enige om en hjælpepakke til erhvervslivet, som er hårdt ramt af coronaudbruddet.

Med i den pakke var der også tiltag for dagpengemodtagere. Det er svært at finde et job på grund af coronaudbruddet i Danmark, mener Folketingets partier.

Derfor får dagpenge- og sygedagpengemodtagere lempeligere vilkår i perioden 9. marts til 9. juni.

Aftalen betyder blandt andet for dagpengemodtagere, at den lediges dagpengeanciennitet i perioden ikke tæller med. Det vil dog være en betingelse, at man er medlem af en a-kasse.

Per Christensen roste tiltaget torsdag, men gjorde det allerede samme dag klart, at han fortsat gerne vil se på dagpengesatsen. Søndag i A4 Arbejdsliv har han så sat tal på.

Cheføkonom i den borgerlig-liberale tænketank Cepos Mads Lundby Hansen mener ikke, at man skal hæve satsen for dagpenge. Forslaget kan blive svært at rulle tilbage, mener han.

- Hvis dagpengestigningen efter krisen ikke rulles tilbage, vil det medføre højere arbejdsløshed og i øvrigt belaste de offentlige finanser, siger han i en skriftlig kommentar.

Ritzau har forsøgt at få en kommentar fra finansministeren. Finansministeriet henviser til Beskæftigelsesministeriet.

Interview med 3Fs formand i A4 Arbejdsliv
  • COVID-19 hjælpepakke
    Med finansminister Nicolai Wammen (S) i spidsen kunne alle Folketingets partier torsdag præsentere endnu en hjælpepakke, som skal hjælpe erhvervslivet under coronakrisen. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission