Mens regeringen og den borgerlige opposition forsøger at nå til enighed om en vækstplan for de næste mange år, lancerer Enhedslisten nu en alternativ jobplan, der ifølge partiet vil skabe 33.000 - primært private - arbejdspladser allerede inden udgangen af næste år.
Planen om det massive skud adrenalin til beskæftigelsen er Enhedslistens modsvar til regeringens vækstplan, der gennem eksempelvis selskabsskattelettelser og en lavere vækst i velfærdsbudgetterne skal skabe flere private job.
Kickstarten til i alt 24,5 milliarder kroner består af otte initiativer med en spændvidde på alt fra investeringer i jernbaner, over genindførsel af uddannelsesorlov samt statskredit til iværksættere.
Men krumtappen i udspillet er etableringen af en grøn lånefond på ti milliarder kroner, der med staten i rollen som garant skal yde billige lån til miljørigtige energirenoveringer af boliger.
Lånefonden alene vil ifølge regeringens parlamentariske grundlag skabe i omegnen af 10.000 job i 2013 og 2014.
- Finansminister Bjarne Corydon vil skære på velfærden, de ledige og studerende for at få penge til at øge virksomhedernes indtjening. Det er regeringens valg og ikke en nødvendighed, siger Enhedslistens finansordfører, Frank Aaen.
- Regeringen kan i stedet vælge investeringer, der skaber mange job og samtidig flytter samfundet i en mere social og bæredygtig retning, siger han og fortsætter:
Hvad angår selve finansieringen af jobplanen, så fastslår Enhedslisten, at den "ikke vil medføre meget store udgifter for statskassen".
"En meget stor del af planen er lånefinansieret, hvor pengene kommer tilbage med forrentningen af investeringerne", hedder det i planen.
En vurdering, der dog ikke deles af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
- Enhedslistens fokus på job til de ledige hænder er rigtigt, og der er nogle positive takter såsom uddannelsesorlov, siger chefanalytiker i AE-rådet, Martin Madsen.
- Men Enhedslistens forslag mangler finansiering, og jobeffekten virker høj. Lånefinansieringen kommer ikke tilbage igen "med forrentningen af investeringerne", da der jo er tale om en samfundsmæssig forrentning, lyder vurderingen.
Også professor i økonomi, Bo Sandemann Rasmussen, stiller sig tvivlende over for de beregnede jobeffekten af planen.
/ritzau/