Annonce
Politik

Et flertal af danskerne vil finansiere DR via skatten

I en ny måling svarer 36 procent af danskerne, at de er enige i, at DR bør finansieres over indkomstskatten frem for licensopkrævning, mens 34 procent er overvejende enige (arkivfoto). Foto: Polfoto/Jens Dresling

Flertal ser helst, at DR bliver finansieret via deres lønseddel, viser en ny måling. Professor er bekymret.

Et flertal af danskerne foretrækker at finansiere DR via deres lønseddel frem for den halvårlige licensopkrævning på 1238 kroner.

Det viser en ny meningsmåling, som Norstat har foretaget for Altinget.

Her svarer 36 procent af danskerne, at de er enige i, at DR bør finansieres over indkomstskatten frem for licensopkrævning, mens 34 procent er overvejende enige.

Flertallet overrasker ikke Dansk Folkepartis medieordfører, Morten Marinus.

- Tiden er løbet fra licenssystemet, siger han til Altinget.

Han anbefaler en skattefinansiering for blandt andet at løse udfordringen med sortseere.

Også Enhedslistens medieordfører, Søren Søndergaard, deler holdningen om, at licenssystemet er forældet.

- I dag er public service en samfundsmæssig infrastruktur ligesom veje og broer, som bare er finansieret på en måde, der er socialt fuldstændig uacceptabel.

- Når en enlig arbejdsløs skal betale det samme som to højtuddannede akademikere, er tiden løbet fra licensordningen, siger Søren Søndergaard til Altinget.

Både SF og Socialdemokratiet har åbnet for at skrotte licensopkrævningen til fordel for en skattefinansieret model. Også Venstre omtaler skattefinansiering som en god idé.

- Som udgangspunkt kan jeg sagtens se en fordel i at finansiere det over skatten. Primært med det argument, at finansieringen vil blive socialt afbalanceret, siger medieordfører Britt Bager (V) til Altinget.

Befolkningens og politikernes flirt med afskaffelse af licensen vækker bekymring hos Frands Mortensen, der er medieprofessor ved Aarhus Universitet.

Han frygter, at en skattefinansiering vil give politikerne for meget magt over DR's indhold, hvis DR's budget skal diskuteres i forbindelse med de årlige finanslovsforhandlinger.

- Det vil gøre det nemmere for politikerne at bestemme indholdet i udsendelserne. I dag kan man ikke stille ministeren til ansvar for måden, DR bliver drevet på, fordi ansvaret ligger hos DR's bestyrelse, siger Frands Mortensen.

  • Unge vil droppe DR: Er trætte af tvungen licens
    I en ny måling svarer 36 procent af danskerne, at de er enige i, at DR bør finansieres over indkomstskatten frem for licensopkrævning, mens 34 procent er overvejende enige (arkivfoto). Foto: Polfoto/Jens Dresling
Annonce
Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Lokal nyt

Ny aftale sikrer over to milliarder kroner mere til sundhed

Annonce
Annonce
112

Politiet efterlyser vidner til endnu en brand

112

Stoppet af politiet: Bilist uden kørekort ville gratis med færgen

112

Smadrede rude og blev kørt direkte i fængsel

Indland

Dansk myndighed afblæser gasforsyningskrise

112

Politiet tog bilen og sigtede kvinden for et hav af forhold

Lolland

Lolland er helt i toppen: Intet sted er den grønnere

112

Stukket i ryggen med kniv: Nu har han meldt sig selv

Sport

Niklas Landin stopper på landsholdet

Sport

Markant flere til håndbold: Tilskuerne strømmer ind i den nye hal

112

Familie på gåtur fandt knogle fra Emilie Meng

Vejret

Vink farvel til sommervejr: Nu kommer regnen og blæsten

Indland

Nu er får de ældre anonym samtalelinje

Lolland

Skimmelsvamp sender 180 væk: De er begejstrede over løsning

Politik

S-politiker med fortid på Falster trækker sig efter "Den sorte svane"

Indland

It-forsker opfordrer Ticketmaster-brugere til at skifte kode

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Socialbevidst kok er ny forpagter på familiecamping

Madens Folkemøde

Hun er særdeles tilfreds: - Jeg kan slet ikke finde på noget dårligt at sige

Udland

Brandmand mister livet i redningsaktion under sydtyske oversvømmelser

Lokal nyt

Glæder sig over flere penge til vanskeligt stillede kommuner

Guldborgsund

Statsministeren på dobbelt-besøg på Falster

Indland

Færre strande får blåt flag - ny ordning vinder indpas

Madens Folkemøde

Kendt forfatter på lollandsk mad-mission