Brystimplantater fyldt med giftige stoffer og metalhofter, der nedbryder patienters organer med farlige partikler, skal have kamp til stregen. Det er EU's sundhedsministre blevet enige om på et møde i Horsens, fortæller sundhedsminister Astrid Krag (SF).
Det sker, efter at to store skandaler har rystet hele EU. Først var det sagen om franske brystimplantater, der viste sig at være fremstillet af silikone til industribrug, og dernæst var det sagen om hofteproteser, der frigav så farlige metalpartikler, at patienternes organer og væv blev ødelagt.
- Det er vigtigt, at vi kan handle hurtigt til fordel for de patienter, som lider under fejlen, og det viste de to situationer, at vi ikke havde gode nok rammer til i EU, siger Astrid Krag.
I begge sager var der tale om, at patienter i mange lande var berørt, men de informationer, der blev givet, var langt fra enslydende.
De franske kvinder blev for eksempel rådet til at få deres brystimplantater fjernet, mens det i Danmark blot anbefales, at man bliver undersøgt.
Ministrene er nu blevet enige om, at det fremover skal være et særligt sundhedssikkerhedsudvalg, der tager affære, hvis der opstår mistanke om problemer med medicinsk udstyr.
Men Astrid Krag understreger, at det kun er en midlertidig løsning. På længere sigt er hun ikke i tvivl om, at der skal gælde skrappere regler for producenter af medicinsk udstyr.
De er nemlig ikke underlagt samme krav som virksomheder, der producerer lægemidler.
- Det, vi har fået opbakning til i dag, er overhovedet ikke nok. Vi må stille nogle af de samme krav til producenter af medicinsk udstyr som til lægemiddelindustrien, siger Astrid Krag.
Hun vil ikke lægge sig fast på en bestemt model for, hvilke test hofteproteser og brystimplantater fremover skal igennem, men fastslår blot, at reglerne skal strammes. Det arbejder EU-Kommissionen på.
Medicoindustrien, der er brancheforening for de virksomheder, der producerer medicinsk udstyr, mener ikke, at det er nødvendigt at stille krav om, at medicinsk udstyr skal testes på mennesker, før det markedsføres.
- Vi mener ikke, at der skal gælde samme regler for medicinsk udstyr som for lægemidler. Nogle gange vil det være relevant, men at stille de samme krav for alle vil være at skyde helt forbi, siger vicedirektør Lene Laursen.
Medicoindustrien er derimod varm fortaler for mere koordineret information på tværs af EU-landene.
/ritzau/
-
Foto: Henning Bagger /Scanpix
