Valgkampen vrimler med mærkesager fra de danske EU-kandidater, der har lange lister af ting, de vil arbejde for, hvis de får en plads i EU-Parlamentet 25. maj.
Men ikke alle kandidater får lige let ved at trumfe deres mærkesager igennem.
70 procent af den lovgivning, der passerer igennem EU-Parlamentet, bliver nemlig vedtaget af et flertal fra de to største grupper: Socialdemokraterne i S&D og den konservative gruppe, EPP - nogle gange også med stemmer fra den liberale gruppe, ALDE.
Det konkluderer ph.d.-studerende ved Dansk Institut for Internationale Studier Christine Nissen, som har undersøgt afstemningsmønstrene i parlamentet fra 2009-14.
- Socialdemokraterne og De Konservative har størst indflydelse i den forstand, at deres grupper er med til at indføre mest lovgivning, siger hun til Ritzau.
- Men fordi parlamentets hovedfunktion er at stå så samlet som muligt over for de to andre institutioner - rådet og EU-Kommissionen - har grupperne en fælles interesse i brede aftaler hen over midten i stedet for venstre- eller højrefløjsflertal.
I denne valgkamp er der fokus på fløjenes fremgang i Europa - især Morten Messerschmidt (DF) og hans EU-skeptiske kolleger i gruppen for Europæisk Frihed og Demokrati, EFP, spås et forrygende valg.
- Selvom de ser ud til at gå frem, så vil deres reelle indflydelse fortsat være meget mindre end i de andre grupper, fordi de er så uenige internt. De har meget forskellige politiske ståsteder og er egentlig kun enige om at være modstandere af EU-samarbejdet, siger Christine Nissen.
- Derfor er det ofte, at de ikke stemmer. Så de har ikke særlig meget indflydelse i parlamentet. Til gengæld har de virkelig fat i den nationale politik, og i den forstand har de politisk magt, fordi de skaber debat i deres hjemlande.
De 30 procent af parlamentets lovgivning, der ikke vedtages af socialdemokraterne og den konservative gruppe, bliver vedtaget af enten centrum-venstre koalitionen eller centrum-højre koalitionen.
/ritzau/