Annonce
Politik

EU godkender første borgeridé til ny lov

Lidt mere end en måned efter at EU lancerede det såkaldte borgerinitiativ, der skal give borgere mulighed for at præge den europæiske lovgivning, er den første borgeridé blevet godkendt.

EU-Kommissionen har onsdag givet grønt lys til, at syv personer fra lige så mange forskellige EU-lande kan gå i gang med at finde opbakning til deres forslag om at udvide EU's udvekslingsprogrammer og gøre dem bedre.

Det gælder blandt andet Erasmus-programmet, der hvert år sender tusindvis af studerende rundt på europæiske universiteter.

Forslaget har allerede en støtte i Venstres EU-parlamentariker Morten Løkkegaard.

- Jeg har vanskeligt ved at få armene ned. Netop i dag fejrer vi 25-års jubilæet for Erasmus-programmet. Det er ubetinget den største brandingsucces, EU har haft overhovedet, hvis man ser bort fra det indre marked, siger Løkkegaard.

Han glæder sig over, at borgerinitiativet er oppe at køre trods en række praktiske problemer.

- Det er fantastisk, at det er i gang. Jeg har svært ved at deltage i den der almindelige mørkemandsforsamling, der ønsker at få det her kulet ned i jorden, allerede inden det er gået i gang.

- Jeg har vanskeligt ved at se, hvorfor man ikke skal være optimist på projektets vegne, når man nu for en gangs skyld vælger at følge det udbredte krav om mere demokrati, siger Løkkegaard.

Flere EU-lande har på nationalt, regionalt eller lokalt plan allerede borgerinitiativer. Og parlamentarikeren kunne sagtens forestille sig noget lignende i Danmark.

- Hvorfor ikke? Initiativer, der kan være med til at vække den politiske bevidsthed hos borgerne, vil jeg til enhver tid støtte, og det gælder også på nationalt niveau, siger han.

Folkene bag det første borgerinitiativ har nu et år til at samle mindst en million underskrifter, der støtter op om forslaget.

Lykkes det, tvinges EU-Kommissionen til at tage begrundet stilling til, om den vil arbejde videre med initiativet.

/ritzau/

Annonce
Annonce
Annonce
Guldborgsund

Heftig debat om nyt rådhus: - I skulle skamme jer!

112

Dølle-kørsel blev dyr: Det måtte hun slet ikke

Sport

Sendte pædagogerne op i det røde felt: Nu har han fået 3-årig kontrakt

112

Anklager vil have betjent straffet for udrykning med 200 km/t

Nakskov

- Det er helt vildt: Væltede ind med henvendelser på 12 timer

Lolland

Lokale museer er lettede over ny reform: Mister ikke tilskud

Lolland

Nedslående melding fra kommunen: Værre end nogensinde før

Indland

Sort røg: Brand hos Novo Nordisk kan ses på 30 kms afstand

112

Tysker på afveje: Cyklede på Farøbroen

Indland

Ni ud af ti danskere modtog sireneadvarsel på mobilen

Udland

Kendt tryllekunstner beskyldes for seksuelle overgreb

Erhverv

Scandlines sætter passagerrekord - men resultatet falder

Guldborgsund

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende - den største overraskelse nogensinde

Indland

Hvert andet barn er på sociale medier før de er fyldt ti år

112

Kræver forhøjet godtgørelse til mor for drab på Emilie Meng

Annonce
Annonce
112

Voldsomt uheld på Sydmotorvejen: Bil endte på taget

Sport

Mulle i ekstase efter mirakelsejr: - Afskriv aldrig NFH

Vejret

Danmark har onsdag haft årets første officielle sommerdag

Udland

Mistænkt bag attentat på premierminister er anholdt

112

Røveri på diget: Unge mænd tæskede 60-årig

Guldborgsund

Millionoverskud i krokodille-land

Udland

"Chokerende angreb": Slovakisk premierminister i livsfare efter skud